Fumlende, kikset eller måske endda fremragende og fantastisk. Det er alle tillægsord, der med stor sandsynlighed beskriver den allerførste gang for de fleste. Uanset hvad så er den første gang altid noget særligt. Også for mænd. Det er epokegørende. For Jacob Haugaard skete det i 1968, da han blev forelsket i Hanne fra Aarhus. Hun nappede hans mødom og knuste hans hjerte.

Jacob Haugaard var 16 år, og året var 1968. Han havde skiftet skole fra forstaden i Risskov til Midtjyllands hovedstad Aarhus, og her stødte han på et eksotisk fænomen: skilsmissebørn. Og et af de skilsmissebørn var Hanne.

En ung buttet kvinde med det kønneste ansigt, som han straks kastede sin kærlighed på. Det skulle vise sig, at tiltrækningen var gengældt, for en dag fløj der en papirlap gennem klasselokalet. Og dér stod det sort på hvidt: Hanne var vild med Jacob, og så skulle der ikke meget mere end en klassefest og et par øl til, førend det hele var kørt i stilling. Hæmningerne forsvandt i takt med slurkene af humlen, der brusede i halsen.

”Der var noget fest og noget øl, så man blev lidt frigjort. Så vi kyssede og gik i seng med hinanden lige med det samme. Det vidste hun lige præcis, hvordan man skulle gøre,” fortæller Jacob Haugaard.

Den allerførste gang står ikke så skarpt for Haugaard. Det er jo satme så mange år siden, som han siger. Men han husker dog, at Hanne tog styringen et afsides sted til klassefesten, og at han blev bidt af det med det samme.

”Jeg var tosset med sex. Jeg synes, det var sindssygt fedt, og Hanne var også vild med det. Der var ikke nogen blokeringer med det, for hun syntes også, det var skide lækkert,” fortæller han.

Efter den første gang til klassefesten blev sex deres daglige eftermiddagsrutine. Jacob Haugaard var fuldstændig tosset med Hanne, og hver eneste dag i halvandet år hoppede han op på sin knallert for at aflægge hende visit. De havde lige præcis fra klokken to til klokken fire til at ordne sagerne.

”Vi nåede ikke at lave et alenlangt forspil, for så kom moderen sgu hjem.”

Hanne endte med at knuse Jacobs hjerte, og det gjorde efter sigende afsindigt ondt. Men ifølge Haugaard er det sådan livet er, og i det mindste havde han stiftet bekendtskab med bierne og blomsterne inden. Og ikke mindst med p-pillen.

”P-pillen var opfundet, så selv grimme drenge fik fisse. Efter Hanne så vidste jeg satme, hvordan det skulle gøres. Pigerne kunne godt lide mig. Jeg var sådan en digtertype,” siger han og fortsætter:

”I mit hoved er kvindefrigørelsen ikke noget, Hanne Reintoft eller kvindebevægelsen har fundet på – det har Novo Nordisk. Jeg var 16 år i 1968, og der var det hele jo begyndt at gå i opbrud. Kvindefrigørelsen er baseret på p-pillen. Den er ikke baseret på noget politisk eller noget som helst.”

Ungdommen i dag har glemt, at p-pillen var en revolution, der gjorde sex til noget nydelsesfuldt og sorgløst for begge parter, mener Haugaard.

”Før i tiden var folk jo satme så tykke bag ved ørerne. Folk blev jo forlovet i flæng, for ellers kom de jo aldrig i seng med hinanden.”

FOTO: Jacob Haugaard

Hjemmegående mødre gjorde sex umuligt

Jacob Haugaards skoleskifte kolliderede altså med p-pillens frigivelse. Og det var ikke en uvigtig detalje for hans videre seksuelle færd. Frigivelsen tilsat en skole, hvor pigernes mødre arbejdede og sågar var skilte fra fædrene, var nemlig indgangsbilletten til et hidtil ukendt slaraffenland.

”Det var faktisk et stort vendepunkt i mit liv. Jeg var 14 år, da jeg flyttede derind. Der var nogen, der var skilt. Sådan nogen havde jeg aldrig mødt, hvor der bare var en mor alene med børnene. Dem havde vi sgu ikke nogen af i min familie. Jeg vil tro, vi havde den første skilsmisse i 300 år i 1972 eller sådan noget i den stil. Selvfølgelig var der nogen, der havde været gift flere gange, men det var jo bare, fordi den ene døde,” fortæller Jacob Haugaard.

Seksualiteten blev ufarlig, og kvinderne kunne egenhændigt styre, hvor mange børn de havde lyst til at få. Sex var noget, man kan kunne tillade sig at have bare for sjov. Han var en del af den første generation, der kunne have en kæreste uden at være ved at dø af bekymring over snarligt faderskab. Det var noget nyt, at sex ikke partout var lig med børn, som Haugaard ellers kendte til det fra Risskovlivet og sin egen familie.

”Vi var en kæmpe familie. Vi boede 18 familiemedlemmer bare på én villavej. Min fars søster, faster Kis, havde fem børn. Så hun havde da hvert fald været i seng med min onkel fem gange. Og lidt længere henne ad vejen boede tante Eva og farbror Jørgen, og de havde da hvert fald været i seng med hinanden fire gange. Der var bare afregning ved kasse et. De havde satme et andet forhold til sex.”                                            

Og sex i Risskov var i det hele taget som at klippe hæk med en papirsaks. Svært og langsommeligt. Nok havde Hanne og Jacob kun haft to timer til at udforske hinanden, men det var oceaner af tid sammenlignet mulighederne for seksuel udfoldelse blandt sirlige rosenbede og hvide stakitter i forstaden. Her kunne man snige sig til et kys, og det var det. De hjemmegående mødre var en gedigen kæp i hjulet for nysgerrige pubertetsbørn.

Men det første kys står knivskarpt for Haugaard. Velsagtens var det Hanne, der nappede hans mødom under beruselse til skolefesten, men det var en anden, der for første gang stjal hans hjerte. Under forældrenes træterrasse i Risskov kyssede han med Nabo-Lene i ly for voksne blikke. Han var 14 år gammel, dødhamrende forelsket og fuldkommen flyvende.

”Det var så stort, at det var fuldstændigt som at gå i seng med hinanden. Lene var mit første kys, og det var så stort. Dét kan jeg huske. Det var neden under træterrassen. Det var kejtet og sådan noget, men det var bare helt vildt godt, mand. Det var famlen i blinde, og det var helt vildt. Hele kroppen, hele stofskiftet, alt stod stille på en. Jeg var fuldstændig væk. Det er det, man siger: Forelskede mennesker, dem kan man ikke bruge til noget som helst. Jeg tænkte ikke på andet end hende hele tiden,” siger Haugaard.

Deres videre kæresteri havde sine naturlige begrænsninger. For i Risskov boede absolut alle i strømlignede parcelhuse med tilhørende haver, som man absolut ikke vovede sig ind i. Bedene var så snorelige, at ubudne gæster ville være afsløret på et splitsekund. Mødrene på vejen holdt stadigvæk til i køkkenet, mens fædrene tjente til dagen og vejen. Og med fundamentale regnefærdigheder kan man således sige sig selv, at det var temmelig umuligt både at kysse, røre og det, der var værre. Det var et forhindringsløb, der bestod i at ses, når forældrene var til taffel ude i byen. Men det var spændende og magisk.

”Når Lene var babysitter for naboerne, så kom jeg jo over, når ungerne de sov. Hold da kæft, det var hot. Det var ligesom på en amerikansk film. Vi rodede rundt. Jeg bollede hende ikke, men det var meget tæt på alt muligt andet. Vi var to, der ikke vidste, hvad vi lavede,” fortæller Jacob Haugaard.

For sex var lig med skam og tabuer. Det var absolut ikke noget, man talte om hjemme på villavejen. Og det eneste, Jacob havde hørt fra sin færøske mor i et afslappet minut var, at første gang hun havde været i seng med far Aage, så var hans storebror blevet til. Én ting var forældrenes erfaring og mangel på samme, noget andet var at udføre akten i praksis. Blot én i Haugaards venneflok turde købe kondomer uden betænkninger, og det var han berømt for i forstaden som en anden Lionel Messi. ”Hold kæft mand, tænk sig, at han turde det,” siger Haugaard. Og seksualundervisningen i skolen varede under en time, fordi læreren var blevet så blodrød i skærmen, at de pubertetsramte børn var ved at glide ned under bordene i ophøjet fniseri og skamfuldhed. 

Jacob Haugaard og hans hustru Ilse Wilmot Haugaard.

”Lene og jeg havde gået og bøvlet med det i to år. Vi var rigtige kærester og sås tit. Det sidste trin, det kunne vi sgu ikke finde ud af. Det er manden, der skal forføre kvinden, og det er jeg sgu ikke skide god til, og hun vidste heller ikke noget,” forklarer han.

Overvågningen var for intens og tabuerne for store til, at Lene og Jacob nogensinde rigtigt nåede ind i soveværelset og fuldbyrdede deres kæresteri.

"Du skal huske at bolle din kone"

I dag taler vi næsten om sex, som vi taler om vejret. P-pillen er så godt som en selvfølge, og kondomer kan du købe helt anonymt på nettet og få leveret i en brun papæske på dit dørtrin, hvis ikke du gider at vise dit ansigt i kiosken og betale for en ti-paks Protex. Men den seksuelle debutalder har ligget stabilt på 16 år siden 1950, og den famlende første gang og et knust hjerte føles immervæk ens på tværs af generationer.

”Det var dælme en hård alder med ens egne børn, da de var mellem 15 og 20. De blev svigtet eller kunne ikke få den, de var forelsket i. Man så bare sig selv igen og igen. Men samtidig er det jo en af livets vigtigste sygdomme, og det kan man sgu ikke vaccinere imod. Enhver må tage sine personlige rap, før man finder ud af, hvordan det fungerer. Det er helt almindeligt. Det kan ikke blive mere normalt, men hold nu op det gør ondt,” siger Haugaard.  

I dag er Jacob Haugaard 64 år og har været gift med sin kone Ilse i 36 år. Han beskriver sig selv som en romantiker uden hang til forspil, men han mener, at han har fundet nøglen til at blive sammen med sin udkårne. Angiveligt at kurtisere for sin kvinde, for kvinden er i Haugaards optik selve livet. Og sex holder nysgerrigheden på hinanden og på livet generelt intakt. Den bærer dig sikkert igennem voksenlivet og forhindrer, at du resignerer, forklarer han:

”Jeg skal sørge for at holde øje med min kone. Hun skal være fornøjet, og hun skal være glad. Håret, der bliver sat, smykker, at hun får lov at tale ud. Og det er jo svært med sådan en som mig, for jeg taler jo både på indåndingen og udåndingen. Du skal sgu være opmærksom på din partner, for et godt samliv det kommer ikke af sig selv. Du skal huske at bolle din kone. Ellers skal man bare blive enige om, at det var det. Det er også okay. Der er mange folk mellem 60 og firs, der synes, at sex er overvurderet. Men jeg har altid synes rigtig godt om sex. Det kan jeg godt lide.”

Med bemærkelsesværdig eftertænksomhed runder Haugaard af med en huskeseddel til ungdommen: