Nikolaj Stokholm: ”Det er som et narkotikum at høre tusind mennesker grine af noget, jeg har fundet på”

Hvad optager dig for tiden?

”Jeg er ved at lægge sidste hånd på gennemskrivningen af en anti-rejsebog til hele familien, som hedder ’Ude skidt, hjemme bedst’. I bogen ræsonnerer jeg over, hvor irriterende det kan være at tage på charterrejse, og hvor fantastisk her er i Danmark.”

Du er ikke så meget for at komme udenlands?

”Jeg synes, det er skrækkeligt. Al rejse er besværligt. Når man er fremme i sydens sol, er det dejligt, men alt det, der kommer inden, synes jeg, er en besværlig proces, og det kan faktisk holde mig fra at rejse. Når man bestiller en rejse, ser man kun billeder af hotellet og af den smukke udsigt fra poolen og af buffeten med skåret frugt. Men vi glemmer, at du skal sidde i et varmt fly til Italien. Og italienernes computersystem i lufthavnen går tit i stykker, så de kan ikke finde trappen til flyet, når du skal ud, så du skal sidde og vente i halvanden time i et varmt fly. Alle de småting, som folk glemmer hvert år, de skal på rejse, dem minder jeg dem om.”

Går du meget op i danskhed?

”Ja, med alt det fine, det har med sig. Men jeg synes også, at Dansk Folkeparti har fået danskhed til at klinge lidt for nationalistisk. Hvis vi holder politik ude af det, så elsker jeg virkelig Danmark.”

Dansk mad?

”I den grad. Min livret er smørrebrød. Hvis jeg spiser på en ny restaurant, så vælger jeg altid to stikprøvekontroller: En fiskefilet med remoulade og en hønsesalat. Hvis de to er gode, så er resten af kortet også godt.”

Hvordan kan du vide det?

”Fordi en fiskefilet kan du godt fucke op, selvom det er så simpel en ret. Du kan fx stege den i alt for meget smør eller lade den ligge for længe i frituren, eller det kan være en dårlig fisk, der krummer. Hønsesalaten kan være for tør, eller hønen kan være i tern, det er heller ikke godt, for så er den fabrikeret et eller andet sted. Det kræver en lille smule smørrebrødssnilde at sætte de to stykker sammen. Jeg spiser store mængder smørrebrød, når jeg er ude og optræde og kører fra by til by. Så finder jeg altid en smørrebrødsrestaurant i nærheden. Det bedste smørrebrød, jeg har fået, er på Café Gl. Torv i København. Jeg har mit eget bord med et guldskilt.”