Christian Tafdrup blev overrasket over skuespiller: ”Hun tog røven på mig”

Fra roller i tv-julekalendere og klassiske scener på Det Kongelige Teater til prisvindende instruktør af film som ’En frygtelig kvinde’ og ’Speak No Evil’. Christian Tafdrup har i dag en dobbeltkarriere som både instruktør og skuespiller. Men det er som skuespiller, at han er aktuel lige nu. Nærmere bestemt i Paprika Steens nye film, ’Det nye år’.

Christian Tafdrup blev overrasket over skuespiller: ”Hun tog røven på mig”
Offentliggjort

Den vigtigste ting på min rider er … at lønnen er ordentlig. 

Jeg ville ønske, at jeg havde spillet rollen som … som skuespiller vil man gerne spille de roller, der har noget dybde, nogle modsætninger, er relaterbare. I stedet for de flade og endimensionelle karakterer. 

Jeg har altid spillet mange skurkeroller, og det er jo sjovt, fordi det er godt at være i selskab med en skurk. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve være helten på tidspunkt. At få sådan en rolle, som Anders W. Berthelsen altid spiller. Men jeg ved så bare ikke, om jeg ville kunne spille den. 

Hmm, nå, men hvis jeg skulle vælge én specifik rolle fra filmhistorien, jeg gerne ville have spillet, må det være Michael Corleone (spillet af Al Pacino, red.) i ’Godfather’ (1972).