Portræt af tvangsforføreren

Jeg skriver dette, fordi jeg har været der.  Jeg skriver til dig og den dame, der lod sig snave i gulvet af en anden, mens I var på date. Jeg skriver for at fortælle dig, at det ikke er din skyld. 

Scenen er en bar efter mørkets frembrud. Du er på date med en sød pige. Det er ikke den første. I er langsomt, men sikkert, på vej fra anden til tredje base. I er pæne mennesker, der tager tingene med ro. Du har lige hentet endnu et par lyse pilsnerøl med bismag af hyldeblomst, da du undskylder dig for at gå på toilettet. 

Da du kommer tilbage, er hun forsvundet. Din dame. De omkringsiddende gæster kigger forlegent bort. I luften hænger den umiskendelige stank af nært forestående samleje. Nogle har snuppet hende lige foran næsen på dig.

Den skyldige har mange navne. I halvproletariske kredse går han under betegnelsen ’player’. Og i den pænere udgave ’Don Juan’.

Jeg taler naturligvis om fænomenet tvangsforføreren. Han tåler sjældent dagslys og træffes derfor primært mellem kl. 22 og 05. Nej, det er ikke ham, der ringer veninder op for at bøvse ”When I’m drunk in the morning” ind i deres telefonsvarer. Det er ikke ham, der sender penisbilleder via Tinder (det er forhåbentlig heller ikke dig). Han er et ganske andet dyr. 

Som med alle store kunstnere kan tvangsforførerens succes tilskrives lige dele naturtalent og benhård træning. Han seksualdebuterer i en upassende ung alder, hvilket kommer ham til gode, når han som 17-årig er den eneste blandt sine jævnaldrende, der har lært at ’gå ned’, som de unge så blufærdigt kalder det.



Mens du karter rundt med alfabetet, vælter han 3.G-piger som domino. Nogle vil endda anklage ham for at være den direkte årsag til, at fx Halsnæs kommune nu uddeler gratis prævention på ungdomsuddannelserne (her må jeg understrege, at der udelukkende er tale om indicier og anekdotisk evidens). 

Han fødes typisk i provinsen, men emigrerer til storbyen umiddelbart efter afsluttet ungdomsuddannelse, hvilket som regel falder sammen med, at han har rundet den sidste kønsmodne kvinde på egnen. En seksuel variant af den brændte jords taktik, om man vil. 

I København (for det er oftest her, han ender) kaster han sig gerne ud i en form for kreativt erhverv. Ikke fordi han er specielt kreativ af natur, men fordi det nu engang er her, pigerne er. Adspurgt vil han sige, at han ’lever drømmen’. 

Han opfatter gerne sig selv som en moderne boheme, en libertiner i Acne-buks og fisseskæg. Af samme årsag fuldfører han sjældent en såkaldt rigtig uddannelse, før han rammer sluttyverne. Hvis overhovedet.

Jørgen Leth er idolet; subsidiært Pinnochio. Ingen bånd, masser af kæp.  Men hvorfra får han sin overnaturlige tiltrækningskraft, vil du nu vide. Sandheden er, at jeg ikke har et entydigt svar. Hvorfor var Mozart så pissegod til klaver? Livet er uretfærdigt. 

Ser vi bort fra det førnævnte naturtalent, kan en del nok tilskrives populærkultur. Tvangsforføreren har fri passage hos den generation af kvinder, der er vokset op med L.O.C. i radioen).  Måske plages han stadig af sine dæmoner. Det er et godt ord: Dæmoner. Damerne er vilde med det.

Forstår du, liderlige mænd har også følelser. Tvangsforføreren bliver også forelsket. Typisk i flere på én gang; Han er ikke den, der er nærig med sig selv. Men det var dæmonerne, vi kom fra. Intet pirrer en kvindes jagtinstinkt som dæmoner. De er ikke nogen, han som sådan skilter med, men han er ikke for fin til at hive det frem i en presset situation. Konfronteret med tilstrækkeligt inkriminerende materiale (SMS-udvekslinger, Victoria Milan-profiler, uægte børn) kan han endda finde på at knibe en tåre. 

Ligesom mænd elsker kvinder, der spiser, men ser ud, som om de ikke gør, så ved kvinder ikke noget bedre end en mand, der umiddelbart virker følelsesmæssigt fraværende, men som under den hårde overflade gemmer en lille dreng, der bare vil elskes. Så er vi tilbage ved L.O.C. og prinsessebrylluppet på Valdemar slot. Nogen burde sagsøge den mand for at indgyde urealistiske forventninger. Naturligvis kan vi ikke give den gode Liam hele skylden; han er blot det yngste eksempel på en arketype ældre end Gud.

Der fødes en tvangsforfører hvert sekund (du er velkommen til at panikke nu), og som alle andre mænd bliver også tvangsforføreren ældre. I sin ungdom er han sjældent veltrænet, men naturligt slank. Måske har han spillet lidt fodbold, indtil knæskaden (der er altid en knæskade) satte en stopper for den ellers lovende karriere.

Efterhånden som alderen og rødvinsvommen presser på, vil stadigt flere løbeture snige sig ind i hans hverdag, og omkring 40-års alderen kaster han sig over crossfit i håb om at genvinde adgangen til kvindesegmentet under 25 (alle ved jo, at ungdom absorberes gennem pikken). Denne ubekvemme periode mellem drenget charmør og silver fox er i det hele taget en mørk tid for tvangsforføreren, og det er typisk her, han får sine børn, påbegynder et afvænningsforløb, eller springer ud som coach, inden han igen finder ro i sig selv.

Tvangsforførerens anden storhedstid begynder således efter de 55. Levemand, kalder vi ham nu, og han vil sædvanligvis være at finde på Christiansborg, på DR2, og til private selskaber i København K. Dæmonerne er overvundet; I stedet duperer han damerne med alfaderlig visdom og nøje udvalgte røverhistorier, der også vil være at finde i den obligatoriske selvbiografi.

Da den danske kvindereserve efterhånden er opbrugt for hans vedkommende, ses han nu primært i følge med udenlandske elskerinder. Eller måske er det i virkeligheden hans døtre. Man bliver i tvivl. Men lad os vende tilbage til dig, og til den dame, der forlod dig for en eventyrfigur. Jeg skriver for at fortælle, at hun snart vil ringe til dig igen.

Tvangsforføreren er en karrussel; hun stod på, fik sin tur, og må nu springe af, mens han kører videre, videre, videre. København brænder under hans fødder, og han kan dårligt sove for kvinder, der kimer ham ned angående faderskabssager, syfilisinfektioner og rasende ægtemænd. Måske tager han ud at sejle. Måske bliver han bartender på Kos.

Du tilgiver hende, thi hun er blot et menneske. I tager på bar igen. Denne gang har du tisset af hjemmefra.

Om skribenten
Mikka er født i provinsen, men nu flygtet til Nørrebro. Efter et tumultarisk ungdomsliv er hun endt som redaktør og filmanmelder på DenFri.dk. Når hun ikke skriver til internettet, kan hun findes til erotisk oplæsning på Østerbro, på en mørk bodega i Nordvest, eller på homobar i København K."


LÆS OGSÅ: Morten Wammen: Bluffers guide til nattelivet lige nu

LÆS OGSÅ: Mads Holger: Den politiske korrekthed vidner om vores tabte fællesskab

LÆS OGSÅ: Allan Vegenfeldt: Jeg synes man bør prøve at holde fast i sin familie

Se, hvad vi ellers skriver om: Dating