Andreas Mogensen om sit ur: "Jeg tror blandt andet, at NASA valgte det på grund af, at urskiven var sort og hvid" scroll-down

Andreas Mogensen om sit ur: "Jeg tror blandt andet, at NASA valgte det på grund af, at urskiven var sort og hvid"

Andreas Mogensen er 45 år og blev tilbage i 2015 den første dansker i rummet. Her fortæller han om sine ure, og hvad man bruger et ur til i rummet, hvor døgnet, som vi kender det på jorden, ikke eksisterer.

Af Boris Schilling Weiss
Foto: Kenneth Pihl Nissen
Mode Euroman

Jeg har aldrig været nørdet omkring ure, og jeg ved ikke særligt meget om dem. Min interesse har mere gået på, hvad der ser flot ud. Og så har jeg typisk været fascineret af ure, der har haft noget med luft- og rumfart at gøre. Omega og så selvfølgelig Breitling, som man i særdeleshed forbinder med jagerpiloter og piloter generelt. 

Når man er i kredsløb, flyver man 28.000 kilometer i timen og runder jorden hver halvanden time. Det betyder, at man ser 16 solopgange og 16 solnedgange på et døgn. Så det ur, man har på, bruges ikke på den måde til at holde øje med, hvad klokken er. Det er lidt overflødigt.

I stedet bruger vi det blandt andet til at sikre os, at raketten opsendes på det rette tidspunkt i den rette mængde tid, så vi opnår den rette hastighed i opsendelsen. I det hele taget bruges uret mest til at måle tidsintervaller, så vi er sikre på, at alt går efter planen. Vi har selvfølgelig en computer, der kan kontrollere det hele, men vi bruger uret til at dobbelttjekke.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure, Interview og Omega