Efterhånden tør vi godt begynde at glæde sig til lyse aftener, solbriller og småfrysende hænder om høkerpilsnere. 

Dermed er vi også klar til at smide vinterstøvlerne (hvis de overhovedet har været fremme i år) bagerst i skoskabet, og i stedet gå på indkøb efter nye og friske forårs-sneakers. 

Euroman.dk har samlet de 17 fedeste sneakers til dette forår. 



New Balance CRT300WA – NAVY til 700 kr.

New Balance er garant for solidt amerikansk håndværk, og denne model lægger sig endda i den lave ende rent prismæssigt. Denne retro-inspirerede sneaker rammer meget godt tendensen, man finder mange steder, hvor man genopliver gamle klassikere. 



Adidas Superstar 80s Vintage Deluxe til 899 kr. 

Adidas fejrer 45 års-jubilæet for deres mest ikoniske sneaker gennem tiderne med en relancering af skoens 80’er design. Den er allerede overalt, og sådan vil det nok fortsætte resten af året.



Puma R698 x Alife til 1.199 kr.

Puma har slået sig sammen med de anerkendte amerikanske streetwear-printtrykkere Alife. En sneaker til dem, der vil skille sig ud. 



Asics Gel Lyte V til 949 kr. 

Et par af Asics mest komfortable sneakers nogensinde. Modellen blev udgivet for første gang tilbage i 1993, og vendte først tilbage i 2013. Til dette forår kommer den i nye skarpe grønne farver. 



Adidas Stan Smith til 900 kr. 

Stan Smith behøver efterhånden ingen yderligere introduktion. Den dominerede 2014 - men det er ikke slut endnu.  





Common Projects Low top Dark Blue til ca. 2.380 kr. 
Common Projects er for tennissko-fans, hvad en flaske Chateau Latour fra 1995 er for vinkendere. Den velkendte hvide lave sneaker har her fået sig en farverig overmaling, der sætter kulør på foråret, uden det bliver for vildt.


 
Eytys Mother sneakers white til ca. 800 kr. 

Svenske Eytys har på rekordtid fået plantet deres originale canvas sneakers i alle verdens hippe butikker. Men der findes vel næppe et bedre stykke fodtøj til sommeren end et par hvide canvas sneakers. Det er ingen rigtig sommer uden bare føder i canvas. 



The Last Conspiracy Jogvan til ca. 1.650 kr.

The Last Conspiracys sneakers ligger lidt i den dyre ende - men kvalitet koster. Og de har virkelig nogle spændende produkter. Denne læderflettede-sneaker er håndlavet og har både et sporty og klassisk look. 



Diadora White/red Pepper Game L Low Waxed shoes til ca. 630 kr. 

Diadora er den eneste tilbageværende italienske sportsskosfabrikant, der stadig får produceret nogle af deres sko hjemme i Italien. En tradition, de startede tilbage i 1948. Med denne læder-sneaker har man valgt at gå tilbage i tiden for at hente inspirationen. 



Adidas Ultra Boost til 1399 kr.

Adidas kalder den nye Ultra Boost for verdens bedste løbesko. Hvorvidt dette er sandt, vil vi lade den enkelte løber vurdere. Helt sikkert er det dog, at Adidas har skabt en stilren og utrolig let løbesko, der bestemt også holder i hverdagen. 



Puma Blaze Of Glory ”Primary OG” til ca. 970 kr. 

Puma har haft stor succes det seneste års tid med deres nyfortolkninger af deres 90’er klassiker. Denne hvid-lilla-udgave er tyskernes seneste skud i forsøget på at fortsætte Blaze Of Glory-succesen.  



Nike Air Huarache til 1.000 kr. 

Ligesom Air Max, Roshe Run og Free har vi set rigtig meget til Huarache de sidste par år. Og den tendens ser ikke ud til at stoppe her i 2015. Denne grågrønne udgave er en af de nye af forårets Huarache-modeller. 



Y-3 Mahlama til 2.599 kr. 

Militæret er allerede tilbage i modeverdenen, og i virkeligheden er camouflage-print aldrig rigtig ude af billedet. Y-3 har også pyntet sålen på deres nye Mahlama sneaker med netop camouflageprint. Overdelen er en kombination af tekstil og læder og lader sig tydeligt inspirere af en mere klassisk herresko. 



Nike Air Stab til 1.100 kr

Nike er klar med en opdateret version af deres løbeskos klassiker Air Stab fra 1991. Det lader til at Air Stab går hen og bliver en af de helt store retro-silhuetter for Nike i 2015. Og med den her nye sneaker forstår man godt hvorfor.   



Soulland Dog Slip-On-Multicolor til 1.300 kr.

Soulland har med stor succes lavet klassiske herresko i nogle år nu. Efter at have prøvet kræfter med enkelte sneakers i et par år satser de i år endnu mere på at lave deres egne. Denne håndlavede slip-on sneaker er skabt til det varmere vejr, der snart kommer. 



Vans OTW Tesella til 730 kr.

Los Angeles-baserede Stampd havde stor succes med deres egen version af Vans’ OTW Tesella sidste efterår. Til foråret er Vans selv klar med en næsten identisk version. Sålen er lidt anerledes, mens det flettede læder går igen. En cool og stilren sneaker.



New Balance MRL996DB til 1.200 kr. 

New Balance er klar til foråret med en lækker ruskind sneaker, hvor alle deltaljer er præget ind i skoen. En elegant sneaker, som også skiller sig ud fra det klassiske New Balance-look. 

LÆS OGSÅ: De 19 mest ikoniske sneakers gennem tiderne

LÆS OGSÅ: Syv sko der går til alle tider

LÆS OGSÅ: De 14 fedeste sneakers i 2014