George Timothy Clooney har siden han i midten af 90’erne slog igennem i tv-serien ’ER’ (Skadestuen) bevæget sig opad i Hollywood-hierarkiet med sin elegance og sine intelligente, hurtige replikker, der røber, at der bag det maskuline model-ydre gemmer sig et refleksivt menneske. Her er han i et Giorgio Armani-jakkesæt, der synes skræddersyet til hans gådefulde tiltrækningskraft og hans celebre sølvrævshår.49 år og med en medfødt charme og udstråling af den slags, som kvinder falder for, og som man gerne vil, men ikke kan efterligne. Forfatteren Bettina Heltberg har fx skrevet bogen ’George’ om sit store idol. Til hendes store fortrydelse er det dog ikke hende, men Elisabetta Canalis, der her griner igennem med sin kæreste under modeugen i Milano.George Clooney er aldrig kedelig at se på, hvilket går igen i hans utraditionelle karrierevalg. Han stiller op i de store blockbuster-film med appeal til det brede publikum, men også i små artfilm, instrueret af bl.a Steven Soderberg og brødrene Coen. Her er han til filmfestival i Cannes.George Clooney og modellen Gemma Ward giver den gas som klassisk Hollywood-par i magasinet 'Vanity Fair' foran fotograflegenden Annie Leibovitz.Den Oscar-vindende Clooney er to gange blevet kåret som verdens mest sexede, nulevende mand af 'People Magazine', i 1997 og 2006. Her er han igen med Elisabetta Canalis.George Clooney, evigt afvæbnende, i skræddersyet, gråt jakkesæt med åbenstående mørkeblå skjorte.Clooney væddede engang med kollegerne Michelle Pfeiffer og Nicole Kidman, om han ville blive far, inden han blev 40 år. De to tabte. Hans, endnu, barnløse single-status parret med hans passion for motorcykler har ikke gjort interessen for ham mindre blandt verdens kvinder.”Slap af, nedenunder det hele er jeg er jo bare George fra Kentucky,” synes hans smil og hans højre hånd at sige.Tøj- og hårstilen har måske nok ændret sig siden 80’erne, men det har George Clooneys smil og varme øjne ikke. Her er en mand, der hviler i sig selv, uanset hvad han har på. Og det er god stil.