Min interesse for mode ligger små 27 år tilbage. Jeg voksede op i Københavns absolutte centrum og gik i skole ved Nørreport. Når jeg fik fri, udforskede jeg fra 15-årsalderen byens butikker, hvor jeg fandt inspiration og orienterede mig om alle de stilretninger og mærker, jeg selvfølgelig alligevel ikke havde råd til i så ung en alder.

Mads Nørgaard var en af de første danske butikker, jeg kendte til, som begyndte at føre andre mærker end deres egne. Der havde de bl.a. Prada og Comme des Garçons.

Hos brødrene (Klaus og Preben) Samsøe, der havde deres butik i Studiestræde, begyndte de i start-90’erne at tilføje andre mærker end deres eget, Samsøe & Samsøe, for at skabe yderligere opmærksomhed og trafik til butikken.

Samme greb benyttede brødrene Bruun, Teis og Bjørn, efter de havde startet Bruuns Bazaar i 1995.

Udover dem var der multibrandbutikker som Network, der var eget af designparret Lisbet og Gubi Olsen, og i 1994 åbnede Rasmus og hans hustru Line butikken Storm i Elmegade, der som bekendt stadig er en af Europas førende i luksuskategorien.

Med det felt, som nogle af de første udøvende indenfor konceptet multibrandbutikker, er der siden, verden over, dukket adskillelige forretninger op, som i dag praktiserer kunsten at kuratere segmentorienterede mærkeporteføljer både i fysiske butikker, som online.

For nylig hørte jeg en tale om reduktionen af multibrandbutikker med begrundelsen, at mange større modehuse ønsker selv at være eneforhandlere og genere trafikken til deres egne sites. Om det helt passer, tror og håber jeg ikke helt på, for personligt elsker jeg at shoppe i brandporteføljer stramt sammensat af indkøbere og butiksejere med god smag, som kender deres kunders ønsker, og det kan jeg umuligt være ene om.

Derfor har jeg her valgt at liste en stribe af mine danske yndlingsbutikker lige nu. Nogle tilbyder webshop, andre forhandler kun deres varer fysisk. Måske kender du dem alle, måske ikke, og mon ikke, jeg har glemt eller overset et par stykker. Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet på Facebook.

Her kommer mine favoritter i alfabetisk rækkefølge:

Achtung Gutemensch

Ndr. Strandvej 4, 3730 Nexø
https://www.achtungstore.com/
Forhandler bl.a. Astrid Andersen, Botter, Martine Rose, Tonsure m.fl.

Birger Christensen

Østergade 38, 1100 København K
https://www.birger-christensen.com/
Forhandler bl.a. Calvin Clein, Dior, Givenchy, THE ROW, Valentino m.fl.

Black

Gammel Kongevej 105, 1850 Frederiksberg C
https://www.blackcph.com/
Forhandler bla. Camiel Fortgens, Juun J, Margaret Howell m.fl.

Brund

Nordre Frihavnsgade 49
2100 København Ø
https://brund.dk/
Forhandler bl.a. Filson, Indigofera, Lee, SNS Herning, Tellason m.fl.

Collage The Shop

Illum, herreafdeling, 1. sal
Østergade 52, 1001 København K
https://collagetheshop.com/
Forhandler bl.a. Balenciaga, Balmain, Gucci, Loewe m.fl.

dr. Adams

Pogestræde 24-28, 5000 Odense C
https://www.dr-adams.dk/
Forhandler bl.a. AMI, JW Anderson, Our Legacy, Sunflower m.fl.

Goods

Østerbrogade 44, 2100 København Ø
https://goodscph.com/
Forhandler bl.a. A.P.C., Drake’s, Jeanerica, Salle Privée, Sunspel m.fl.

Grocery

Elmegade 21, 2200 København N
https://grocerycopenhagen.com/
Forhandler bl.a. Maison Kitsuné, Études, Le Mont St Michel, Eytys m.fl.

Hansen Garments Multibrand store

Pilestræde 42, 1112 København K
https://www.hansengarments.com/pages/hansen-online-store
Forhandler bl.a. Heschung, Merz B.. Schwanen, Orchival m.fl.

Henrik Vibskov Boutique

Gammel Mønt 14, 1117 København K
https://www.henrikvibskovboutique.com/
Forhandler bl.a. A.A.Spectrum, Maison Margiela, Sunnei, Undercover, Y-3 m.fl.

ILLUM Fashion Men

Illum, 1. sal
Østergade 52, 1001 København K
https://illum.dk/brands/?lang=en#men
Forhandler bl.a. Jil Sander, JW Anderson, Muf10, Paul Smith, Tonsure m.fl.

Kyoto

Istedgade 95, 1650 København V
https://kyoto.dk/
Forhandler bl.a. Andersen-Andersen, Barbour, Red Wing, The North Face m.fl.

Mads Nørgaard

Amagertorv 13-15, 1160 København K
https://www.madsnorgaard.dk/
Forhandler b.la. Aspesi, Comme des Garçons Shirt, Our Legacy, Vetra m.fl.

Maritime Antiques &

Toldbodgade 15, 1253 København K
https://www.maritime-antiques.dk/
Forhandler bl.a. Andersen-Andersen, Mister Freedom, Stutterheim m.fl.

NN.07 Concept Store

Gammel Mønt 7, 1117 København K
https://www.nn07.com/
Forhandler bl.a. Marni, Dick Moby, Diemme m.fl.

Norse Store

Pilestræde 41, 1112 København K
https://www.norsestore.com/
Forhandler b.la. Comme des Garçons Shirt, Dries Van Noten, Junya Watanabe Man, Visvim m.fl.

Rich & Hanc Retail Space

Larsbjørnsstræde 24, 1454 København K
https://www.richandhanc.com/retail-space
Forhandler bl.a. Doxa, Flatlist, The North Face Black Series, Sunflower m.fl.

 

Storm

Store Regnegade 1, 1110 København K
https://stormfashion.dk/
Forhandler bl.a. AMI, Haider Ackermann, Martin Asbjørn, OFF-WHITE, Raf Simons, Sacai, Thom Browne m.fl.

STOY

Store Torv 4, 8000 Aarhus C
https://stoy.com/da/
Forhandler bl.a. Maison Margiela, Moncler, Muf10, Salle Privée m.fl.

Strøm

Strandvejen 169a, 2900 Hellerup
https://www.stromstore.dk/
Forhandler bl.a. Acne Studios, AMI, Comme des Garçons Shirt, Marni, Sunflower m.fl.

Wardrobe 19

Larsbjørnsstræde 19, st th, 1454 København K
https://wardrobe19.com/
Forhandler b.la. Andersen-Andersen, American Vintage, Filson, Garment Project m.fl.

Wood Wood

Grønnegade 1, 1107 København K
https://www.woodwood.com/
Forhandler bl.a. Carne Bollente, Neighborhood, Snow Peak, Trés Bien, Undercover m.fl.