Ugens modeoverblik:

Balenciaga er netop blevet kåret til verdens varmeste tøjbrand

Vi samler op på ugen, der er gået i modeverdenen og fortæller de vigtigste nyheder.

Balenciaga er netop blevet kåret til verdens varmeste tøjbrand
Offentliggjort

Dior og Birkenstock er tidligt ude med sommersandalen

Det er utroligt, hvordan et så sæsonafhængigt brand som Birkenstock formår at holde dampen oppe hele året rundt. For selvom kulden i disse dage følger os ubønhørligt rundt, hvor end vi går, så er der nye sandaler på vej fra det tyske sandalmærke.

Denne gang er det Dior, der har fået lov at kaste deres kreativitet på de velkendte modeller Tokio Mules og Milano, og resultatet er et ruskindsbeklædt og detaljerigt produkt, der skiller sig ud i Birkenstocks brede sandalsortiment.

Sandalerne er i sæsonens grå farver og kan fås i enten et enkelt og rent design blottet for mønstre eller med motiver af håbefuldt spirende blomster, der kan minde en om, at foråret kun er et par måneder væk.

Det er endnu uvist, hvornår man kan købe sandalerne.

Ganni går unisex

Ganni rimer normalt på blomstrede kjoler, farverige gevandter og ’Ganni-girls’. Men nu ser det ud til, at der også komme ’Ganni-boys’, for det danske brand har netop udgivet sin første unisex-kollektion. Udover at være mere kønsligt neutralt i dets design er kollektionen også kendetegnet ved dens miljøvenlighed, der er sikret igennem brugen af organisk bomuld og genbrugt nylon.

Kollektionen består af crewneck-trøjer, hættetrøjer, T-shirts, sweatpants og shorts. Alt sammen i flotte, vilde farver, der er så kendetegnende for det københavnske mærke.

’Software’-kollektionen kan købes her.

balenciagasko.jpg

Balenciaga er igen nummer 1

Det britiske firma Lyst, der sporer adfærden hos mere end 150 millioner onlineshoppere, har netop offentliggjort deres liste over ’worlds hottest brands’. Listen over de varmeste tøjmærker i verden har ligesom sidste år Balenciaga på toppen. Det spansk/franske luksusmærke har haft endnu et godt år med flere opsigtvækkende kollektioner og reklamestunts.

De formår som få andre at iklæde jordens største stjerner i deres tøj, og der ingen tvivl om, at med ambassadører som Kanye West og eks-hustruen Kim Kardashian, så har brandet fundet de personligheder, det gerne vil forbindes med.

Særligt Balenciagas ’Summer 22’-kollektion skabte røre og omtale. Her blev modellerne sendt ned af catwalken iført blandt andet en Crocs-lignende emo-monstertruck af en sko, og en iøjnefaldende futuristisk hurtigknepper.

Nyt main pas normal jan 22.jpg

Pas Normal klæder dig på til nye eventyr

Selvom restriktioner og mundbind snart er en saga blot, så er lysten til at komme ud i naturen og opleve verden kommet for at blive. Isolation og manglende kulturliv har gjort os alle bevidste om naturens gaver, og danskerne har under corona taget eventyret til sig.

Pas Normal har i den forbindelse netop udgivet en ny kollektion, der klæder dig godt på til næste gang, verden skal udforskes. Kollektionen er lavet i de mørkebrune og mørkegrønne vinterfarver, og selvom det umiddelbart er meningen, at man skal have det på, når man er på cykel eller vandretur, så er komforten så høj, at man snildt kan iklæde sig det på en træt og doven søndag

Køb kollektionen her og læs den fulde modenyhed her.

Les-Deux-main.jpg

Les Deux åbner nyt hovedkontor

Les Deux har været på triumftog lige siden, den første hvide T-shirt blev langet over disken for over 10 år siden. Fra start af har mærket givet meget fokus til deres virksomhedskultur og den kultur, de prøver at fostre på arbejdspladsen.

Nu har den holistiske tilgang til deres arbejde udmøntet sig i et nyt hovedkontor på 2.500 kvadrameter i det gamle Tap1, der med basketballbane, bar og træningslokale tilbyder de ansatte end anden type arbejdsplads, end de fleste måske lige er vant til.

Læs interview med Les Deux stifter, Andreas von der Heide, her og se flere billeder af det nye hovedkontor.

Se, hvad vi ellers skriver om: Herretøj og Herremode