Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Tomas Barfods auto-CV

Man kan sige meget om en mand ud fra hans bilvalg. Se bare her.

Tomas Barfod er født i 1977 og begyndte at spille trommer i en ung alder. Har siden arbejdet som en af landets mest succesfulde dj’s og producere. Blandt
andet med duoen Filur og Whomadewho. Bor i dag i Los Angeles og er netop nu aktuel med et soloalbum.

Se mere på de følgende sider...
1975 Mercedes 280 SE, W116, guldmetallic.

Med i bandet Filur, får en DMA for Årets Producer.

Jeg fik kørekort ret sent, så jeg følte, at jeg skulle have indhentet en masse af min bil-entusiasme. Jeg havde faktisk købt denne guldmetallic S-klasse, allerede inden jeg fik mit kørekort. Jeg lærte dog hurtigt, at man ikke bare skal købe en bil, fordi den er billig, og der er et år tilbage til syn, for på det år kan man altså nå at bruge mange penge, hvis bilen grundlæggende er rådden. Det blev et kort og dyrt eventyr, men jeg var hverken færdig med biler eller Mercedes.

1977 Mercedes 280 SE, W116, babyblå.

Dj og med i Filur.

Efter at have solgt min første bil med et ret stort tab købte jeg en lidt nyere og meget mere velholdt version af samme model. Denne havde monteret 17’’ fælge, og det er en af de biler, som har fået flest kommentarer med på vejen, fordi det var sådan en underlig blanding af en lidt fimset pastelfarve og store nye fælge. Hvad jeg så fandt ud af efter to år, var, at den model åbenbart ruster rigtig meget i bunden, så den måtte jeg også sælge, da det ville koste mere at lave bunden, end bilen var værd. Jeg savner  stadig den bil.


1983 Mercedes 230CE, sølvmetallic.

Stifter Whomadewho, turnerer i Europa.

Efter 70’er derouten besluttede jeg mig for at købe noget lidt mere fornuftigt, men dog stadig klassisk. Jeg endte op med den klassiske AD’er/musiker-Mercedes Coupé, som stadig har krom, men rent komfortmæssigt næsten kan hamle op med nyere biler. Den var rar at køre og faktisk meget stabil, men den begyndte også at kede mig lidt, måske mest af alt fordi det var en model, som man så overalt i de kredse, jeg færdedes i.
1994 Citroen ZX, bordeaux.

1970 Mercedes 250CE, sølv.
1985 Maserati 425 Biturbo, mørkegrå.

På tour med Whomadewho, Europa og Australien.

I den periode gik jeg lidt amok og købte tre biler inden for et år. Den ene var en Maserati Biturbo, den klassiske 80’er Maserati, som egentlig mest ligner en Mazda, men så bare med en hidsig V6-motor, træ-interiør og ruskindssæder. På papiret var det en god idé, den var rustfri og mekanisk perfekt, men den skulle lakeres og indregistreres, da den var fra Schweiz. Den endte med to år i garagen, inden jeg solgte den – jeg nåede vel at køre 500 km i den. 

På et tidspunkt fandt jeg en gammel Mercedes Coupé fra 1970, jeg havde været lidt lun på den model i lang tid, den var flot, men egentlig slet ikke rar at køre i.


Jeg byttede også min ellers velfungerende Mercedes 230CE til en Citroen ZX og lidt penge, og det år står som en meget sort periode i min bilhistorie. Det skulle være min dagligdags bil, men den viste sig at være endnu mere bøvlet end alle andre biler, jeg havde haft. En uge efter jeg havde købt den, brændte motoren sammen, og varmen kom aldrig til at virke. Jeg husker tydeligt en tur til Jylland, hvor hele Whomadewho var stuvet sammen i den lille bil. Det var snestorm, men vi ville hjem efter vores job, så vi sad med tæpper og ekstra sokker, som vi havde købt på en tank. Efter den tur gik jeg ud og købte en Audi A4.


1995 Audi A4


Udgiver eget soloalbum under navnet Tomboy og begynder som bookingchef på Distortion festival.

Efter at have haft et utal af underlige biler var det rart at have en bil, som bare fungerede. Selv om den måske var lidt kedelig, så synes jeg stadig, at Audi er et formidabelt mærke. Der er et eller andet over tyske biler. Det er nok den bil, jeg har haft længst, og som har givet mig færrest kvaler.
1970 Jaguar XJ6, Serie 1, sølvfarvet.

Konsulent for elektronikfirmaet AIAIAI, laver album og turnerer med Whomadewho.

Endelig fik jeg den. Den havde været to år hos min yndlingsmekaniker, som jeg mødte tilfældigt en dag, da en af mine Mercedeser punkterede på Midtsjælland. Jeg kørte ind hos den nærmeste mekaniker, og han viste sig at have passion og stor erfaring med klassiske biler, så han har været min foretrukne mekaniker siden. Jaguaren var rigtig flot, men jeg tror, jeg er færdig med klassiske biler – det giver simpelthen for meget drama i livet.

2001 Mercedes CLK 430, cabriolet, mørkeblå metallic.

Bor i Los Angeles, arbejder som producer primært med amerikanske kunstnere.

Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da jeg købte min Mercedes her i USA. Jeg tror dog aldrig, jeg ville have sådan en bil i Danmark – dels fordi jeg hverken kan forsvare prisen eller benzin-økonomien, og fordi den passer rigtig skidt ind på Istedgade på en regnvejrsdag. Den har en utrolig stærk V8 motor, lædersæder og 18’’ kromfælge, uden tvivl for meget på alle måder, men jeg er helt vild med den og kan stadig tage mig selv i at sidde og have optur over den, når vi cruiser rundt i L.A.

LÆS OGSÅ Passat er passé