soundLyt til artiklen med Euroman
play

Nyt afsnit af Sidelæns: Et langsommere liv, langt ude på landet

00:00 |
Nyt afsnit af Sidelæns: Et langsommere liv, langt ude på landet

Nyt afsnit af Sidelæns: Et langsommere liv, langt ude på landet

Hør hele afsnittet her.

arrow-down

Det trækker. Ikke bare i mig, men i flere og flere: Er byen det eneste saliggørende sted at bo? Eller er der en verden væk fra asfalten, bybusser, myldretrafik, støj og nabolarm? Som ikke bare er provinsen, men langt ude på landet?

Selvfølgelig er der det. Alle kender drømmen om Sommerdanmark. Bølgede bakker, grønne enge og lyse nætter. Landet er billigt til salg, når dagen er lys og lang. Men hvordan forholder det sig om vinteren med isnende blæst og et evigt mørke, der bare bliver ved og ved?

Det ved Martin Kvederis, der er født på Sjællands Odde og som for 10 år siden rev familiens teltpløkker op fra Vesterbro og rykkede tilbage til fødeegnen. Han er tæt knyttet til det biodynamiske Birkemosegård, driver sommerrestauranten Birkemosegård Køkken og har masser af projekter i privaten under opsejling.

Sjællands Odde er et sted, hvor næsten ingen kommer fra, men hvor man bør tage til. Der er vand på alle sider, man går rundt med hovedet oppe i himlen og fra jorden kan man trække grøntsager op, der smager bedre end noget andet sted i landet.

I det nyeste afsnit af Sidelæns kører vi til det yderste af Sjælland, holder ind til siden og siger ja tak til en kop kaffe og en snak i Martins selskab.

Du kan finde afsnittet øverst i denne artikel, hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Husk, at når du er abonnent hos Euroman, får du ligeledes adgang til Talk Town. Du skal blot downloade appen i App-store eller Google Play og oprette dig med dit kundenummer. Her kan du bl.a. også finde programmerne ’Arbejdstitel’, ’Graus garage’ og ’Jeg er lige død’.

Sidelæns

I ’Sidelæns’ tager vores chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, vores læsere og lyttere med ind i maskinrummet på redaktionen. Vi giver et indblik i, hvordan vi arbejder med fx portrætter og reportager og fortæller historierne rundt om de artikler, vi skriver til magasinet.

’Sidelæns’ er også redaktionens vindue ud til verden. Vi interviewer musikere, designere, forfattere, kokke, filmfolk og alt derimellem, som vi synes, kan noget ekstraordinært, og som vi gerne vil tale med.

Lyt til 'Sidelæns' hos Talk Town, Spotify, Apple Podcast, og hvor du ellers lytter til dine podcasts.

sidelæns.jpg