Rasmus Holm er blot 26 år, men har allerede en ursamling, som de mest erfarne urnørder ville sende lange blikke efter

Rasmus Holm er med som gæst i det nye afsnit af vores ur-podcast ’Watch Me’, hvor han viser nogle af sine største skatte frem til vært Brian Lykke.

Rasmus Holm er blot 26 år, men har allerede en ursamling, som de mest erfarne urnørder ville sende lange blikke efter
Offentliggjort

Bragt i samarbejde med Stæhr Preowned. 

Rasmus, du er kun 26 år, men du har allerede været i urbranchen forholdsvis længe. Hvordan er det gået til?

”Jeg har været i urbranchen på den ene eller anden måde, siden jeg var 21. Jeg har altid interesseret mig for ure, men aldrig troet, at jeg skulle være noget inden for ure eller tage en urmageruddannelse, som jeg er i gang med nu. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle være arkitekt.”

Du siger, at du altid har interesseret dig for ure. Hvordan det?

”Mine forældre spurgte mig, da jeg skulle konfirmeres, om jeg kunne tænke mig et ur. Og det var jeg meget modstander af. Det skulle jeg på ingen måde. Jeg ville ikke have et ur, for det var slet ikke mig. 

Men så gik der et halvt år, og så kom jeg til at købe mit første ur. Et Hugo Boss. Et kæmpe ur. Rigtig grimt. Men forelskelsen kom med det samme.”

Hvad skete der så?

”Op igennem min teenageår begyndte jeg lige så stille at samle på ure og fik købt mig et Omega Speedmaster. Jeg tænkte, at det er uret, jeg skal have resten af livet. Men så blev jeg besat. Der gik ikke mere end to måneder, og så var jeg allerede på udkig efter det næste og det næste og det næste.”

Rasmus Holm er blot 26 år, men har allerede en ursamling, som de mest erfarne urnørder ville sende lange blikke efter

Hvordan kom du så ind i urbranchen?

”Som 21-årig blev jeg ansat i et auktionshus, hvor jeg vurderede og var med til at sælge ure. Efter i 10 måneder fandt jeg ud af, at jeg ville være urmager, så det gjorde jeg, og nu bliver jeg færdig til januar.”

Og sideløbende har du så arbejdet hos Stæhr?

”Ja, og for en måneds tid siden lancerede vi så Stæhr Preowned, hvor vi finder, kuraterer og sælger brugte ure.”

Hvad er det vigtigste for dig, når du udvælger ure til Stæhr Preowned?

”Det er en kombination af passion og nørderi. Jeg elsker selv at grave skatte frem, men det handler også om at lytte til, hvad vores kunder drømmer om. 

For nogle betyder det, at de vil have en Rolex Submariner med en helt særlig historie — for andre handler det om at finde noget unikt, de ikke kan få andre steder. Det er dét, vi tilbyder: Personlig rådgivning og ægte håndplukket kvalitet.”

Hvordan kan man komme i gang, hvis man aldrig har købt et preowned-ur før?

”Det er en del af vores mission — at tage nye samlere i hånden. Vi guider, forklarer, viser forskelle og sikrer, at man får en god oplevelse. Mange bliver overraskede over, hvor meget viden og service der faktisk følger med, når man køber hos os.”

Rasmus Holm er blot 26 år, men har allerede en ursamling, som de mest erfarne urnørder ville sende lange blikke efter

Har du et ur i din egen samling, som du er særligt glad for?

”Jeg har et Vacheron Constantin Historique 49002 i platin fra 1990’erne, som der kun eksisterer 130 styk af. Og de er allesammen født med en kridhvid emaljeskive. Jeg fandt det helt tilfældigt på en auktion. 

Det sjove ved det er, at den oprindelige ejer af uret købte det tilbage i 1999, som er mit fødselsår. Det var filminstruktøren Bille August, der ejede det.”

Det er Bille Augusts ur?!

”Ja. Så de hak, kassen har, det er nok fra, da Bille August har stået på filmsettet og er blevet sur over et eller andet.”

Du kan høre resten af samtalen i det nye afsnit af ’Watch Me’, der er bragt i samarbejde med Stæhr Preowned, på alle podcastplatforme og på YouTube her: