10 råd til at erobre verdens mest magtfulde job

Søndag aften offentliggjorde Hillary Clinton sit længe ventede kandidatur til præsidentvalget i USA, næste år. Men hvordan bliver man verdens mest magtfulde person? Vi har lavet en tjekliste til Hillary og dig.

Præsidentembedet er snart up for grabs, og flere kandidater, blandt andre tidligere førstedame Hillary Clinton, har allerede meldt sig klar til valgkamp. Udover at råde over verdens største hær, have privat jet og helikopter foruden lys og rummelig embedsbolig, er den amerikanske præsident en af verdens mest magtfulde mennesker og kommer om nogen til at tegne den verden, vi lever i, i hvert fald de næste fire år.

Men hvordan bliver man egentligt præsident i disse forenede stater? Hvad skal der til? Vi har i samarbejde med præsidentvalgskommentator på TV2 News Mads Fuglede og lektor ved Center for American Studies på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen sammenlignet de seneste 12 amerikanske præsidenter og giver dig her et par guidelines til, hvordan man bliver valgt til præsident i USA.

Du skal være:

En guttermand
Alle præsidenter har været mænd, men det er ikke nok, at man står op og pisser. Ved valget 2004 viste en større undersøgelse, at 56 % af amerikanerne ville drikke en øl med kandidat George W. Bush, hvorimod kun 38 % ville foretrække at drikke den med John Kerry. ’Likeability’ er nemlig et stort issue i en amerikansk valgkamp.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Præsidentembedet ligger i spændingsfeltet mellem karismatisk leder og person, man kan identificere sig med. Som præsidentkandidat bliver man valgt ligeså meget for sin person som for sin politik. Derfor er det vigtigt, at du virker som en rar fyr.”

Mads Fuglede: ”Det har tidligere udelukkende været mænd på grund af de traditionelle kønsroller, men jeg tror ikke, det har noget på sig længere. Hillary Clinton tabte nomineringen til Obama i 2008 meget snævert, og jeg tror ikke, hun får problemer med at være kvinde igen. Snarer tværtimod tror jeg, at mange vil stemme på hende, netop fordi hun er kvinde og ikke omvendt.”

56,5 år
Ronald Reagan var med sine 69 år og 349 dage den ældste nogensinde til at flytte ind i det Hvide Hus, mens John F Kennedy på bare 43 år er den yngste person, der har vundet et amerikansk valg. Gennemsnitsalderen for de seneste 12 præsidenter er 56,5 år.

LÆS OGSÅ: Er du hurtigere og stærkere end en agent? Her er FBI's fysiske test

Niels Bjerre-Poulsen: ”De sidste tre præsidenter har været meget unge i forhold til tidligere amerikanske præsidenter, og hvis en kandidat er yngre endnu, kan det godt blive et problem i en valgkamp. Har de den rette erfaring og ballast? Omvendt kan det også være et problem, hvis en kandidat er for gammel, fordi det stiller spørgsmålstegn til kandidatens helbred. I virkeligheden var Kennedy, som den yngste præsident, den med det svageste helbred.”

Mads Fuglede: ” En præsident skal helst udstråle ungdommelig vigør. John McCain blev virkelig skoset for at være for gammel, da han som 72-årig stillede op mod Obama i 2008. Han gik også dårligt, men det var jo egentligt på grund af tortur under Vietnamkrigen. Man forbinder tit en præsident med at være i god form, blandt andet bliver der taget mange billeder af Obama på løbetur, og det må man sige, McCain ikke var.”

Hvid
Sorte amerikanere kunne første gang stemme i 1870, det første sorte senatsmedlem kom ind i 1966 og den første opstillingsberettigede, sorte præsidentkandidat var Lenora Fulani i 1988. Obama blev som bekendt den første sorte, amerikanske præsident i 2009.

Mads Fuglede: ”Obama har virkeligt sparket døren ind. Ikke bare for sorte, men også for asiater, latinoer og andre minoriteter i USA. En, der har rigtigt fine chancer ved næste års præsidentvalg er Marco Rubio, som er af cubansk afstamning. Det er simpelthen ikke den hindring, det har været tidligere.”

Niels Bjerre-Poulsen: ”Tidligere var det virkelig usandsynligt, men der er sket et skred. Det samme skete, da Kennedy var den første katolske præsident. De fleste vil derfor tro, eller måske håbe, at det ikke længere er et issue. Obamas forældre var et ’mixed couple’, og det var dengang ulovligt i flere stater. Det er det ikke i dag, så måske går den slags hurtigere end vi tror.”



Enten republikaner eller demokrat
De 12 præsidenter har fordelt sig jævnt mellem de to partier. Der har ikke været en præsident fra et andet parti end Republikanerne og Demokraterne siden 1850. Selvom ’third parties’ opstiller kandidater til alle valg, bliver de ved optællingerne aldrig andet end tredje hjul.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Tredjepartier er ligesom bier: De stikker og dør. De rejser nogle spørgsmål, som de ikke synes, de to store partier har været gode nok til at kigge på. Ross Perot er en third party candidate, der har bragt en række vigtige emner op uden egentligt at have vundet noget personligt.”

Mads Fuglede: ”Ross Perot er en af de third party candidades i nyere tid, der har haft bedst chancer. Han stillede op i ’92 og ’96, og spillede blandt andet på, at vælgerne var trætte af de to store partier. Han fik 15 % af stemmerne, og afgjorde præsidentvalgene til Clintons fordel.”

Tidligere befalingsmand i militæret
Amerikanerne går meget op i ’service’ – man skal tjene sit land. Og hvis landet tilfældigvis er det, der bruger flest penge i verden på sit forsvar, er det god skik, at alle der vil frem må en tur i trøjen og allerhelst til fronten. Således har 10 af de seneste 12 præsidenter været befalingsmænd i den amerikanske hær.

LÆS OGSÅ: 4 teknikker Underwood har lært os om brutal ledelse

Mads Fuglede: ”USA er næsten altid i krig, og præsidenten er øverstbefalende. Derfor er det at have været i forsvaret godt for ens troværdighed. Dog bliver det ikke et problem for Hillary Clinton, at hun ikke har militær troværdighed, for som udenrigsminister har hun vist sig som en benhård nyser.”

Niels Bjerre-Poulsen: ”Allerbedst er det, hvis du har kamperfaring, som Eisenhower og Bush Sr. havde det. Det var ikke et problem for Obama, men det var det for Bush Jr. Han havde nemlig ifølge rygterne deserteret, da han var i nationalgarden, og det var en stor sag ved valget i 2000, som blev ved med at komme igen, jo mere han begyndte at føre krige, fordi det virkede sært på folk, at han gerne ville sende andre i krig, men ikke selv havde været det.”

Senator eller guvernør
Erfaring ser ud til at være en klar fordel, hvis man gerne vil have verdens tungeste erhverv. Fem af de seneste 12 præsidenter har været senatorer, mens fire har været guvernører.

Niels Bjerre-Poulsen: ”En senator besidder en af de højeste politiske poster i USA, så på den måde er man ’godt på vej’. Desuden kender du til at føre kampagner og det politiske system. En guvernør har haft et lederansvar for en stat, der ofte er større end de fleste europæiske lande.”

Mads Fuglede: ”Senatorerne har haft fingrene nede i lovgivningsarbejdet og så har de også et godt netværk i Washington. Dog kan det være et problem, hvis vælgerne synes, du er for ’Washington’, altså virkelighedsfjern, ligesom vi i Danmark taler om, at nogle politikere er for meget på Borgen.”

Veluddannet
Harry S. Truman er den eneste præsident efter 1897, der ikke har haft en universitetsuddannelse. Han gennemførte high school, men økonomiske begrænsninger forhindrede ham i at læse videre, om dog han tog et par kurser for at blive jurist. Jura er et populært studie for præsidenter, i det fire ud af de seneste 12 præsidenter har været jurister.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Truman var den eneste amerikanske Anker Jørgensen. Uddannelse er som regel vejen til magt og topposter. Især jurister gør det godt, fordi amerikansk politik er så fuld af forfatningsfortolkninger og jura, at det kan være svært for ikke-jurister at være med.”

Mads Fuglede: ”Det er et enormt komplekst embede, og derfor har man brug for den ballast, man får af en uddannelse. Truman var heldig, at han i første omgang blev vicepræsident, lidt som et kompromis, og senere at præsidenten døde, så han selv blev præsident. Da han stillede op til genvalg i ’48 spillede han også på at være folkets mand. Og det gav pote.”



Fra midten af USA
Optegnes præsidenternes hjemstater ind på et kort, vil man se, at de til nogen grad placerer sig i de midterste breddegrader af USA. Fire er fra Midtvesten og fire er fra de centrale sydstater.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Før borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne var syden 100 % domineret af et parti – Demokraterne. Det havde rødder i historien, blandt andet fordi den republikanske præsident Abraham Lincoln tvang syden til at blive i Unionen. Efter 60'erne appellerede de konservative republikanere til syden, så for at demokraterne kan nå ud til vælgerne i syden, er vicepræsidentkandidaten tit fra sydstaterne. På den måde er en nordlig præsidentkandidat nemmere at sluge.”

LÆS OGSÅ: Obama læser onde tweets om sig selv højt

Mads Fuglede: ”Det er en fordel at være fra en svingstat, så du har en fordel i et delvalg, der kan gå to veje. Folk stemmer helst på en lokal. Derimod er det en ulempe at være fra New England, der bliver set som overklasse-Amerika. Sådan var det ikke for Kennedy, men sådan var det i høj grad for John Kerry.”

Præsident-pæn
Fjernsynets indtog i stuerne ændrede for alvor præsidentvalgkampen i 1960. Her tørnede kandidaterne Kennedy og Nixon sammen i en direkte debat. De, der hørte den på radio, mente at Nixon havde vundet, mens tv-seerne mente Kennedy gjorde det bedst. Sagen er, at Nixon på grund af det skarpe lys svedte, mens Kennedy så mere fattet og selvsikker ud. Derudover har der af de seneste 12 præsidenter kun været en, der var skaldet, og en, der offentligt gik med briller.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Nixon var jo ikke så køn, så det kan lade sig gøre. Der er noget i menneskets natur, at vi følger dem, der er pæne. Det er tit en del af det, vi forbinder med lederskikkelser. I 1988 blev den demokratiske kandidat Michael Dukakis fotograferet med en alt for stor militærhjelm på hovedet, og så mildest talt komisk ud. Det er om noget et iscenesættelsesstunt, der gik galt.”

Mads Fuglede: ”Det bliver der tit talt om. Du skal fx ikke være for ranglet eller for fed. Republikanske Chris Christie var i spil som kandidat i 2012, men stillede ikke op. Der er spekulationer, der går på, at han blev frarådet det, fordi han var for fed. Han har siden været på slankekur og kan måske derefter gøre sig gældende.”

En der skiller sig ud
Reagan var tidligere filmstjerne, Kennedy var charmerende, Eisenhower var krigshelt og Obama er sort. Selvom der er mange træk, der går igen hos præsidenterne, er der ofte en uforklarlig x-faktor, der får dem hver især til at skille sig ud fra mængden.

Niels Bjerre-Poulsen: ”Du kan ikke bare være en grå, anonym skikkelse, hvis du vil være præsident i USA. Du bliver nødt til at have en eller anden form for karisma, men det er en svær balancegang, for du skal både være en average Joe og en leder med gennemslagskraft og charme.”

Mads Fuglede: ”Der er tre ting, der definerer en kandidats x-faktor, som egentligt er det vigtigste: For det første skal han være politisk begavet og god til at netværke. Han skal være en god kommunikator, fordi det meste af kandidatens kontakt til vælgerne er via tv. Til sidst skal han have en klar vision. I Danmark er politik meget konkrete forslag og tal, men i USA er højtsvævende ord og idéer meget vigtige – Change, Hope og så videre.”

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan bliver du statsminister

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at møde Obama

LÆS OGSÅ: Euroman samler de danske toppolitkere til historisk foto

Se, hvad vi ellers skriver om: Præsidentvalg