Den franske overklasse har fået et nyt favorit-resort til skiferien

Den franske overklasse har fået et nyt favorit-resort til skiferien

Den, der lever stille, lever (rigtig) godt. I landsbyen Saint-Martin-de-Belleville, der ligger ved indgangen til det enorme skiområde De tre dale, står den på stjerne-mad, ægte lokalkolorit og et totalt fravær af den larm, en skiferie normalt fører med sig.

Offentliggjort

Euroman var inviteret af Atout France. Holdningerne i artiklen er skribentens egne.

VED ANKOMSTEN TIL Saint-Martin-de-Belleville føles det, som om man er blevet sendt tilbage i tiden. 

Klokkerne ringer fra byens barokkirke, ældre, velklædte damer trisser rundt på de brostensbelagte gader med frokostindkøb fra en af de lokale osteforretninger under armen, og samtidig falder snefnuggene let i luften.

Det er svært at forestille sig, at de travle skisportssteder Val Thorens, Méribel og Courchevel ligger blot en kort køretur op ad bjerget og lokker med fuldt tryk på pisterne og et massivt udbud af afterski.