Vil du finde julegaver til din familie og venner, som ikke bare er en god gave i år, men også på længere sigt, fordi den stiger i værdi? Der er gode muligheder, siger Bruun Rasmussen, som har fundet otte idéer til gaver, som vil være en god investering.

”De gaveidéer, vi har fundet, er alle lavet i høj kvalitet af de bedste kunsthåndværkere og med et tidløst design. Derudover kan de endda købes til fornuftige penge i øjeblikket, og derfor forventer jeg, at de vil stige i pris,” siger vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen, Kasper Nielsen.