Mormor boller eller mormorboller? Lær at sammensætte ord korrekt, eller bliv stigmatiseret

Marianne Rathje er 52 år, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og ved en ting eller to om sammensatte ord.

Mormor boller eller mormorboller? Lær at sammensætte ord korrekt, eller bliv stigmatiseret
Offentliggjort

Har du selv oplevet at få splittet rigtigt sammensatte ord op?

”Ja, og man kan ikke lade være med at kigge på de forslag, den kommer med. Det er i første omgang irriterende, og når den skriver et ord i to, som skal være ét, bliver man jo også for doven til at gå tilbage og rette det. Jeg føler, at jeg, fordi jeg har den her stilling, bliver nødt til det. Men jeg skal virkelig tage mig sammen. Og det er der sikkert mange, der ikke gør. Det er farligt, for det er noget, som undersøgelser viser, at mange folk har svært ved i forvejen.”

Hvad er reglen egentlig?

”Det skal være i ét ord, hvis der er ét hovedtryk, og i to ord, hvis der er to hovedtryk, og det har folk svært ved at høre.”