Ny fotoudstilling om voldsramte mænd: “Man bruger udtrykket ’en rigtig mand’, men hvad vil det sige at være ’en rigtig mand’? Ikke at vise følelser?”

Hver tredje person, der er udsat for fysisk vold i et parforhold, er en mand. Alligevel er det et emne, der sjældent italesættes. For alt for mange mænd er dårlige til at tale om følelser.

Men det forsøger en ny fotoudstilling at gøre op med.

Projektet ’En rigtig mand’ belyser historierne fra 16 forskellige mænd, der enten bor eller har haft forbindelse til de mandecentre, der ligger rundt omkring i landet.

Det er mænd, der har oplevet fysisk og psykisk vold, og mange af dem har fået frataget retten til at se deres børn.

Vi har talt med fotojournalisten bag projektet, Andreas Haubjerg.

Hvad var idéen bag dit projekt?

“Jeg er fra Vestjylland, og derude taler vi ikke meget om, hvordan vi har det. Det har jeg altid haft lyst til at dykke ned i, så mange af mine projekter handler om at være sårbar, hvordan vi taler om ting generelt, og hvorfor der er noget, vi ikke kan tale om.

Jeg fandt nogle statistikker om voldsramte mænd, som jeg synes, var iøjnefaldende. Man siger, at hver tredje person, der er fysisk voldsudsat, er en mand. Og der er rigtig mange mænd, som har svært ved at tale om, at de er udsatte. Når man hører om voldsudsatte, så tænker man med det samme på en kvinde, der er udsat for vold af en mand, der er aggressiv.

En af årsagerne er måske, at de gamle kønsroller sidder fast i vores grundstruktur, som gør, at især mænd har svært ved at bryde ud af det. De har svært ved at tale om følelser. Familie og venner kan også have svært ved at acceptere, at en mand kan være voldsudsat. Selv fagpersonale har nogle gange svært ved at se mænd som voldsudsatte. Det, synes jeg, er ret interessant.

Jeg kom i kontakt med de forskellige mandecentre, som er krisecentre for mænd, og til min store overraskelse var der mange, der gerne ville være med i projektet. Langt de fleste af deres historier handler om, at de har fået frataget retten til at se deres børn, og det er en enorm sorg for dem.”

Har mændene været svære at tale med?

“Nej, faktisk ikke. På centrene skal mændene igennem en udredning, og så bliver de mere vant til at tale om, hvordan de har det, og hvad der er sket i deres liv. De skal jo finde ud af, hvor de er, og hvordan de kan få hjælp. Så da jeg mødte dem, havde de været i gang med at reflektere over deres historier, og det var en kæmpe gave for mig.

Det tankevækkende er jo også, at der er mange derude, der måske aldrig får hjælp, fordi de ikke kan finde ud af at bede om det. At anerkende, at man har brug for hjælp, kan føles som det største nederlag, men efterfølgende også som den største sejr.”

Hvorfor titlen ’En rigtig mand’?

“Jeg synes, der er noget dobbelt i den titel. Man bruger udtrykket ’en rigtig mand’, men hvad vil det lige sige at være ’en rigtig mand’? Ikke at vise følelser? Hvad vil det sige at ’mande sig op’? Man siger jo ikke, ’kvind dig op’. Titlen er lidt et opgør mod de begreber og udtryk. Især her i 2020, hvor mændene er nødt til at genfinde deres rolle.”

Hvad har været det sværeste?

“Det har været at manøvrere rundt i, hvad jeg mener, er voldeligt og ikke voldeligt. Men jeg har fundet ud af, at det ikke er min opgave at vurdere, for når mandecenteret siger, at de definerer bestemte ting som vold, så skal jeg holde mig ude af den diskussion.

Derfor har udgangspunktet været, at jeg ville afdække den følelsesmæssige sandhed. Jeg har ikke lyst til at beskrive hver situation og vurdere, hvem der egentlig har ret. Hvis man har følt sig ensom, misforstået eller svigtet, så er den følelse jo ikke forkert. Det kan godt være, at den anden part også har haft de følelser.

Det handler ikke om, hvem der har ret i den konkrete sag, men derimod om, hvad det vil sige at være en mand i krise.

Samtlige mænd har også sagt, at det er vigtigt for dem, at man forstår, at de selv har været en del af problemet. Det er ikke altid kun modpartens skyld. Mange af dem indrømmer, at de måske til tider har været dårlige fædre, fordi de ikke har været nok til stede eller nærværende. Ofte har de været i et usundt forhold, og så er det tit ikke kun den ene part, der er skyld i problemerne. Et parforhold kan jo være svært.

Det er enormt vigtigt for mig at pointere, at det ikke er et projekt om mænd mod kvinder. Det har hverken jeg eller mændene til hensigt. Det handler om at give en stemme til nogen, der sjældent bliver hørt.

Jeg har tænkt meget over ordlyden i fortællingerne, så der ikke peges fingre ad nogen. Der er selvfølgelig nogle ting, der ikke får deres forhold til at se godt ud, men jeg har virkelig forsøgt at holde det på mændenes egen banehalvdel.”

Hvilke æstetiske overvejelser har du gjort dig?

“Jeg har fotograferet alt analogt og i naturligt lys. Jeg kan godt lide det analoge udtryk, for billederne bliver ofte mere sanselige og maleriske at kigge på.

Derudover føler folk sig ofte mere specielle, når man kommer med et stort, gammelt kamera med en filmrulle i. Det gjorde det nemmere for mange af mændene at give sig hen til at blive fotograferet, for det kan være meget grænseoverskridende at lægge ansigt til deres historie.

Det har også været vigtigt for mig at få børn med i billederne, fordi det ofte er dem, der er på spil. De elsker jo deres børn lige så højt, som kvinderne gør.”

Udstillingen ’En rigtig mand’ kan ses på Islands Brygge i København fra i dag til og med 19. januar. Læs mere her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd