Sponsoreret af Zalando

Euroman har i de seneste måneder sat fokus på løbeglæde og løbefællesskab i samarbejde med Zalando. Vi har trænet op til Cph Half, vi har løbet med vores læsere, og så har vi udvalgt vores favoritter i Zalandos store udvalg af løbegear. Gå på opdagelse i vores favoritter og find dit nye udstyr hos Zalando her.

Jeg startede med at løbe, da jeg var 17 år gammel. Det faldt mig naturligt, fordi jeg altid har været en del af en meget aktiv familie, hvor min far og min bror har spillet meget fodbold, og min mor har svømmet og dyrket triatlon. Jeg gik på en skole, der hedder Synscenter Refsnæs i Kalundborg, og der fik jeg en kontaktpædagog, der løb meget, og han gjorde det til en fast ting, at vi løb sammen en gang om ugen. Efterfølgende blev jeg meldt ind i en løbeklub, og så tog det fart derfra.

En løbetur for mig starter med, at jeg mødes med min løbeledsager, hvor jeg bor, og så laver vi opvarmningsøvelser. Jeg har en vest på, hvor der står, at jeg er blind, og så har jeg en elastisk snor med en løkke i hver sin ende, som både min løbeledsager og jeg holder fat i. Jeg har tit min ende rundt om håndledet, fordi jeg synes, det er for anstrengende at holde den i hånden. Så løber vi afsted, og jeg har typisk min løbeledsager på min venstre side. Vi kan både løbe med kort og lang snor imellem os, det er afhængigt af hvor meget plads, der er. Så løber vi afsted, og min ledsager siger til mig, hvis der kommer et trin, eller hvis vi skal dreje. Det er forskelligt, hvordan ledsagere styrer mig. Nogle skubber til mig, når vi skal dreje, andre siger det, og så drejer jeg bare med.

Det er ikke så vigtigt for mig, hvordan mit udstyr ser ud, men jeg går op i, at jeg køber ting i god kvalitet, som kan holde i lang tid og som er rare for mig at have på. Og så er mit allervigtigste udstyr selvfølgelig altid min snor og min vest, så min ledsager kan styre mig, når vi er afsted.

Jeg synes ikke, det betyder så meget, hvilket mærke du bruger, når du køber udstyr. Tingene skal bare sidde godt på dig, så din krop og dine fødder kan ånde i det, og du føler dig tilpas i det.

Det vigtigste for mig, når jeg løber, er en god løbemakker, eller løbeledsager som man også kalder det. En god løbeledsager er en, der tager hensyn til det, jeg gerne vil – fx hvis jeg gerne vil løbe stærkt. De skal turde at kaste sig ud i det med mig og sige: ’okay, nu løber vi en hurtig fem kilometer, og jeg tør godt tage nogen chancer med dig’. Det betyder meget, at de ikke er bange for at gøre nogle ting, for nogle gange bliver man også nødt til at handle instinktivt og bare trække i mig, hvis jeg er på vej ud foran nogen eller noget. Nu kommer det til at lyde som om, at en god ledsager ikke er forsvarlig i forhold til sikkerhed – det er ikke sådan ment, man skal bare kunne veje det op, så det ikke bliver for overforsigtigt. Jeg er aldrig selv bange eller urolig. Der kan altid ske noget, og man kan altid komme til skade, og det er jo en risiko, man løber.  

Det er rart at kunne bevæge min krop i stedet for at sidde ned hele dagen, og det bidrager løb virkelig til. Jeg elsker at kunne røre mig fysisk og mærke min krop. Det er en god ting for mig, og hvis jeg har mange tanker i hovedet, så kan det give noget overskud. Jeg stresser af, når jeg løber.

Skoven er et dejligt sted at løbe, for der er ikke så mange biler, og der er ikke så meget larm. Det handler også meget om tilgængelighed for mig. I byen er der mange kantsten og trin og sving, og det gør det mere rart at løbe i naturen. Jeg har fx løbet meget i Utterslev Mose, fordi der er mange gode stisystemer, og der er ikke så meget trafik.

En af mine bedste løbeture var, da jeg stadig var tilknyttet løbeklubben i Kalundborg. Jeg havde min kontaktpædagog med, og han er nok i virkeligheden en af dem, der har været allerbedst til at ledsage mig. Han havde taget mig med til en fem kilometers-test nede i klubben. Vi løb ret stærkt, og vi vandt faktisk, men den tur betød noget helt særligt for mig, fordi jeg virkelig kunne mærke, hvor meget han gav sig for at gøre det, som jeg havde behov for og lyst til. Jeg tror, vi løb 4”39 per kilometer, og han blev også forpustet, men alligevel gik han ind i det 100 procent. Der kunne jeg virkelig mærke hans lyst for at være min løbeledsager, og det betød virkelig meget for mig.

Jeg har næsten lige løbet Cph Half. Der er mange mennesker, og det kan være en udfordring for mig, for jeg skal virkelig være opmærksom på afstanden. Jeg bliver nødt til at fornemme, hvornår jeg skal holde mig tæt på min ledsager, og hvornår jeg kan få lidt snor. Jeg skal jo ikke løbe ind i min egen ledsager, når der er så mange mennesker, for det stopper også vores løb. Men udover det, så er det helt klart fedt med mange mennesker på ruten til et løb, fordi det giver noget stemning, som gør det helt specielt. Stemningen på dagen var helt fantastisk, og det var dejligt, at der var så mange, der heppede. Folk råbte nogle gange mit navn, og jeg kunne jo ikke se, hvem det var, så jeg blev helt i tvivl, om det var nogen jeg kendte, eller om det var helt fremmede, der heppede på mig. Det var fantastisk.

Det er mit store mål at løbe et marathon i København. Jeg skulle faktisk have løbet Copenhagen Marathon med min bror i maj, men det blev desværre aflyst. Jeg håber og tror på, at vi skal løbe den næste år, for det vil være noget særligt at løbe med min bror. Det handler slet ikke om, at han er den bedste løbeledsager – han er da god til at styre, og han kender mig godt – men den egentlige grund til, at det er fedt at løbe med ham, det er bare, at han er min bror. Det er noget helt særligt og specielt for mig.

Er du klar til at snøre løbeskoene? Find dit nye løbudstyr hos Zalando her.