Golfsæsonen er netop skudt i gang, og hvis du nyder at stå på den grønne bane, har du formentlig set frem til, at du – efter en lang vinter – endelig kan finde golfkøllerne frem igen.

Uanset om du er øvet eller er helt ny på golfbanen, er der god mulighed for at finde udfordrende, smukke og underholdende baner, der passer til dit niveau og behov.

Flere af golfstederne tilbyder desuden overnatning og gastronomiske oplevelser, så du kan sætte en hel weekend af til golfspillet og vennerne.

Vi har samlet seks af de bedste, danske golfbaner, som du bør lægge vejen forbi denne sæson.

Great Northern – oplevelser i international særklassegreat_northern.gifGreat Northern i Kerteminde er kåret som Danmarks bedste golfbane og er designet med inspiration fra nogle af verdens bedste golfbaner. Great Northern byder på golfoplevelser i international særklasse – udfordrende for de øvede, fængende for de mindre erfarne. Sjovt for alle. 

Great Northern er en golfbane med en sjælden fokus på detaljen – kompromisløs kvalitet kombineret med nordisk rummelighed og design. 

Udover en golfbane i international særklasse rummer Great Northern også 15 unikke hotelværelser, en udsøgt restaurant, og fra sommeren 2019 åbner 4500 m2 spa og wellness i samme kompromisløse kvalitet som resten af Great Northern. 

Great Northern er visuel nydelse og oplevelser i verdensklasse. 

Lyngbygaard Golf – topbane tæt på Aarhus
lyngbygaardgolf.gifLyngbygaard Golf er et golfanlæg i europæisk topklasse. Med respekt for natur og miljø har folkene bag udviklet en golfbane, som har modtaget stor anerkendelse for sine sportslige udfordringer og attraktive faciliteter.

Golfbanen ligger få kilometer fra motorvej E45 i det vestlige Aarhus og er dermed let at nå fra hele Midtjylland.

Lyngbygaard Golf råder over en 18-hullers mesterskabsbane og en 9-hullers bane af meget høj kvalitet. Banerne er designet af den anerkendte amerikanske banearkitekt Rick Baril i samarbejde med den danske Ryder Cup-kaptajn, Thomas Bjørn.

På begge baner er der udfordringer for golfspillere på alle niveauer, og du vil opleve stor variation mellem hullerne – fra åbent landskab og links-lignende huller til spil i fredskov og den frodige natur langs Lyngbygaard Å.

Brundtland Golfcenter – golfoplevelser for livet
brundtland_980.gifBrundtland Golfcenter byder velkommen til golfoplevelser i topklasse. De 18 huller på den spændende mesterskabsbane udfordrer den dygtige golfspiller, men giver også mulighed for, at begyndere får en rigtig god oplevelse.

Banen er en flot parkbane uden de store kuperinger, men mange bunkers, søer og vandløb giver banen sit helt specielle særpræg.

Lejligheder af høj kvalitet eller flotte sommerhuse er hjemmet, når man er på golfferie, og de to restauranter skaber de perfekte rammer for gastronomiske oplevelser i topklasse, hvad enten man er til gourmet eller en saftig Brundtlandburger.

Den positive stemning i klubmiljøet medvirker til, at alle føler sig velkommen på Brundtland Golfcenter.

Holstebro Golfklub – golf, hygge og skøn natur
holstebro.gifI Holstebro Golfklub har de to skønne baner at vælge imellem.

Storåbanen er en bynær bane, hvor Storåen slynger sig langs nogle af hullerne. Banen er forholdsvis åben, men med mange udfordringer. Virkelig en oplevelse værd.

Skovbanen, som ligger 12 km fra centrum, bliver altid vurderet som en af Danmarks allerbedste baner. Hvert hul er omkranset af træer, og man føler virkelig, at man er alene på banen.

Efter besøget kan man nyde sin frokost med en kold øl i en af de fremragende caféer, til priser der er til at betale.

Lübker Golf Resort - spil golf på en mesterskabsbanelubker_golf-(1).gifMidt i Djurslands betagende natur finder du en af Europas bedste golfbaner. Lübker Golf Course byder på tre unikke 9-huls sløjfer samt en tilhørende Pay & Play-bane.

De 36 huller er udtænkt af en af verdens bedste golfbanearkitekter Robert Trent Jones II, og både garvede og mindre erfarne spillere vil blive udfordret.

Da Lübker Golf Course åbnede i 2008, blev den kåret som ’verdens bedste nye golfbane’, og lige siden har den været en af de bedste i Europa.

På samme areal ligger Lübker Square med café, spa, fitness, subtropisk bad og udendørs rooftop vildmarkskar. Der er overnatningsmuligheder i lejligheder eller golfhuse.

Stensballegaard - et af Danmarks bedste golfanlæg
stenballegaard_billede.gifStensballegaards banen ligger i et skønt naturområde, der både omfatter kystzone og fredskove.

Golfbanen, der åbnede i 2009, er desginet af det anerkendte amerikanske arkitektfirma von Hagge, Smelek & Baril, som blandt andet også står bag det franske Le Golf National, som blev brugt til Ryder Cup i 2018.

Der er noget særligt over denne flotte golfbane, som er en god blanding af heatland og skovbane tilsat en snert af linksgolf. Hullerne bugter sig gennem et åbent, bølgnede landskab, hvor den smukke Horsens Fjord hele tiden er inde for synsfeltet.

Anlægget består af 3 mesterskabs sløjfer, som kører i rotation, så der hver uge spilles en ny kombination.

Stensballegaard er et must try for golfere på alle niveauer, der sætter pris på storslået natur, banedesign og god kvalitet.