Heinz Ehlers er træner for det OL-debuterende ishockeylandshold og far til to af holdets profiler: ”Hvis ikke jeg var landstræner, havde min søn fået chancen på landsholdet meget tidligere” scroll-down

Heinz Ehlers er træner for det OL-debuterende ishockeylandshold og far til to af holdets profiler: ”Hvis ikke jeg var landstræner, havde min søn fået chancen på landsholdet meget tidligere”

Som bare 16-årig drog Heinz Ehlers til udlandet for at se, hvor langt hans ishockey-evner kunne række. Formet af sin fars hårdhed og skøjtehallen i Aalborg markerede han sig gennem karrieren som en af sin generations største spillere. I dag er han træner for det danske ishockey-landshold, der for første gang i historien har kvalificeret sig til OL – og selv far til to af landets dygtigste ishockeyspillere.

Af Emil Foget
Foto: Tobias Nicolai
Sport Euroman

Hvad er det smukke ved ishockey?

”Skal jeg fremhæve én ting, er det farten. Når jeg tager folk med til deres første hockeykamp, kan de ikke følge med i, hvor pucken er. Det kræver et par gange, før man kommer ind i det, men så er man fanget. Det er en vanvittig kompleks sport. Du skal være god på skøjter, have god teknik og være i god fysisk form, samtidig med at holdet skal spille sammen og have styr på det taktiske. Der er virkelig meget taktik i hockey. Sporten er blevet meget hurtigere, end da jeg selv spillede. Begge mine drenge spiller jo på professionelt niveau, og når vi i familien ser klip fra min første turnering, er de ved at dø af grin. ‘I går jo rundt,’ siger de. Sådan føltes det ikke dengang, men jeg er ikke helt vildt stolt, når vi smider highlights på videoen derhjemme.”

Hvordan begyndte din ishockeykarriere?

”Jeg er vokset op omkring den gamle skøjtehal i Aalborg og startede til ishockey i 1972, da jeg var seks år gammel. Dengang var der to klubber i byen, og jeg spillede i IK Aalborg, den lille af de to. Alligevel endte vi med at blive dominerende i dansk hockey, fordi der var dygtige, ambitiøse ledere i klubben. Blandt andet min far, Jens Ehlers, der var træner, fra jeg var syv, til jeg blev 15 år. Jeg var en allround-spiller, fornuftig til det hele, og så var jeg i bedre fysisk form end de fleste andre. Flere på vores hold endte ligesom mig med at blive landsholdsspillere.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Olympiske Lege og Interview