La dolce vita på hotel Santavenere

Drømmer du om en tur sydpå? Så bør du overveje en af Syditaliens mest oversete og underspillede regioner

Fra Coppola-familiens palazzo til klippebyer og skjulte kyster. Mellem Campania og Puglia ligger Basilicata med dramatiske landskaber og små piazzaer, hvor livet stadig leves langsomt over espresso og pistacieis, og hvor old world-glamour og filmkunst mødes.

Offentliggjort

I ÅRTIER LEVEDE Basilicata i skyggen af sine kendte naboer, Amalfikysten og Puglia, og var en af Italiens fattigste og mest isolerede regioner. 

Og måske netop derfor føles den stadig uspoleret og ikke præget af masseturisme på samme måde som langs de mere velbesøgte italienske kyster. 

I stedet møder man et mere råt, underspillet og næsten cinematisk Syditalien og et landskab, der konstant skifter mellem dramatiske klippekyster, bjergområder, grønne nationalparker og små støvede byer, hvor aristokratiske palazzoer, lokale barer og familiedrevne trattoriaer stadig eksisterer side om side og fremstår som det Italien, man drømmer om at finde.

Turen hertil