Sådan snyder du døden

Sådan snyder du døden

Ingen lever evigt, men måske lidt længere. Vi har spurgt videnskaben, hvordan vi gør det. Læs i fem trin, hvordan du med lidt snilde kan forlænge dit liv.

1. Vær flittig til at motionere

En af de kræftformer, som især rammer mænd – ofte med dødelig udgang – er prostata-kræft. Med blot tre timers motion om ugen kan du imidlertid mindske din risiko for netop denne kræftform med 61 %, viser en dugfrisk amerikansk undersøgelse fra University of California, San Francisco.

Derfor hjælper det
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor motion har en beskyttende indvirkning på prostata-kræft, men eksperter mener, at det kan hænge sammen med forandringer i hormonbalancen, energibalancen, immunforsvar, antioxidant-mekanismer samt noget, der hedder insulin-lignende vækstfaktor.

Det kan du gøre
Det kræver ikke det store at nå op på tre timers motion ugentligt. Husk på, at motion omfatter andet end det, der foregår med løbesko på eller i et fitnesscenter. Når du tager trappen frem for elevatoren, cyklen i stedet for bilen og i det hele taget går i et raskt tempo, når du har chancen, tællerdet med i det samlede regnskab.

Næste side: Træn dine muskler
2. Træn dine muskler

Svenske kræftforskere har fulgt 8.677 mænd i alderen 20-82 år og fundet, at de mænd, der havde størst muskelmasse, havde op til 40 % lavere risiko for at dø
af kræft.

Derfor hjælper det
Den lavere kræftrisiko kan skyldes, at store muskler påvirker insulin-stofskiftet, og mængden af insulin påvirker visse kræftformer. Muskeltræning nedsætter også risikoen for inflammation i kroppen og styrker immunforsvaret.

Det kan du gøre
Ud over at træne udholdenhed bør du også træne din muskelmasse med vægtbelastning, helst så tung som muligt. Husk at få alle muskelgrupperne med – ikke bare dem, der giver point på stranden.

Næste side: Få nok D-vitamin
3. Få nok D-vitamin

For lidt D-vitamin i kroppen kan fordoble din risiko for slagtilfælde, som er en af de mest almindelige årsager til for tidlig død. En amerikansk undersøgelse fra 2010 viser en klar sammenhæng mellem lavt D-vitaminindhold i blodet og øget risiko for slagtilfælde.

Derfor hjælper det
Man har længe vidst, at D-vitamin er vigtigt for stærke knogler, men ny forskning afslører, at det også forebygger visse kræftformer, sklerose, diabetes og hjertekarsygdomme. Der findes mange tusind såkaldte D-vitamin-receptorer i kroppen, bl.a. i blodkarrene.

Det kan du gøre
Sollys er den bedste kilde til D-vitamin, men på vore breddegrader kan det være svært at få nok. Fisk indeholder også en del D-vitamin, men vil du være sikker, er det en god idé at tage et dagligt tilskud i pilleform.

Næste side: Børst dine tænder

4. Børst dine tænder

Ved at børste dine tænder to gange dagligt kan du mindske din risiko for hjertesygdomme. Omvendt har folk, der ikke børster tænderne morgen og aften, 70 % højere risiko for at dø eller blive indlagt med sygdom i hjertet, rapporterer britiske forskere.

Derfor hjælper det
Bakterier i mundhulen (som forårsager tandkødsbetændelse) kan vandre med blodet og nå hjertet, hvor de giver inflammation og kan medføre åreforkalkning. Tandbørstning holder disse bakterier nede.

Det kan du gøre
Ud over at børste dine tænder morgen og aften skal du være omhyggelig med tandtråd, så du også fanger madrester, der sætter sig imellem tænderne.

Næste side: Undgå diabetes

5. Undgå diabetes

Får du diabetes (sukkersyge) i en alder af 50, kan det indebære, at du dør 8,5 år tidligere, end hvis du havde undgået sygdommen, fremgår det af en ny amerikansk rapport. Især type-2 diabetes (den ikkeinsulinkrævende form) er i hastig vækst.

Derfor hjælper det
Hvis du kan undgå at få diabetes, har du langt større chance for ikke at udvikle de følgesygdomme, som typisk ses i kølvandet på denne lidelse – bl.a. åreforkalkning, hjerte-kar-sygdomme og infektioner.

Det kan du gøre
Hvor type-1 diabetes normalt er noget, man er født med, er type-2 livsstils-betinget og udvikles senere i livet. Spis sundt, undgå at få for mange kulhydrater, sørg for at holde din vægt, og få regelmæssig motion. Det er med til at mindske din risiko for at udvikle diabetes og er i det hele taget en god strategi for et sundt liv.

Næste side: Men hvad nytter det, hvis du ikke er glad?

Men hvad nytter det, hvis du ikke er glad?

”Der er psykologiske gevinster ved at være glad og afslappet og ved at være psykisk stærk,” siger professor Kirsten Avlund fra Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. ”Det er faktisk vist, at det i sig selv har betydning for, om man eksempelvis overlever alvorlig sygdom, og det har stor betydning for, hvordan man klarer dagliglivet.”

Ud over værdien af det psykologiske element – altså vigtigheden af at være glad og positiv som person – er der genetiske faktorer, der spiller en afgørende rolle.

”Forskning tyder på, at vore gener vægter med omtrent en fjerdedel for, hvor længe vi lever – og ca. 50 % for, hvor godt vi klarer dagligdagen. Dette indebærer, at der er rigtig mange ting, som bestemmes af vore levevilkår, og som man selv kan gøre noget ved, hvis man har overskuddet til det,” siger Kirsten Avlund.

Som bud på, hvad der ellers kan være fordelagtigt for livskvalitet og livlængde, fremhæver hun motion, styrke i parforholdet samt at gøre noget ud af sin familie og vennekreds.

”Undersøgelser tyder på, at det styrker overlevelse og funktionsevne at have gode venner – og det er især vigtigt for mænd, der bor alene,” slutter Kirsten Avlund.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vitalitet, Sundhed, Ernæring og Træning