Viktor Hald Thorup om vinter-OL: "Kald mig bare speedskatingens svar på de jamaicanske bobslædekørere"

”Jeg begyndte egentlig som rulleskøjteløber, da jeg gik i 1. klasse. Vi kørte om kap i skolegården, og jeg ville gerne være den hurtigste. Jeg smugtrænede først derhjemme, men kort tid efter opdagede min mor, at der var åbnet en rulleskøjteklub i Slagelse. Jeg blev bidt af sporten med det samme. Allerede efter folkeskolen flyttede jeg som 15-årig til Toulouse i Frankrig for at forfølge min rulleskøjtedrøm. Jeg fik en medalje til junior-EM. En dag i 2012 blev jeg inviteret med til en isskøjtesamling i Tyskland, og jeg tænkte, ’hvorfor ikke? Måske er det sjovt?’ Jeg trænede fire gange på skøjter, og fandt ud af jeg havde talent for sporten. Og så gik det stærkt. Året efter var jeg med til junior-VM, og efter kun 40 træninger var jeg op til OL sidste gang blot 1,9 sekund fra at klare kravene på 5.000 meter.”

Hvorfor valgte du isen?

”Jeg følte, at jeg fik mere ud af den træning, jeg lagde i det. Der er også klart mange flere penge i speedskating, fordi det er en olympisk sport. Jeg var aldrig i nærheden af at kunne leve af at stå på rulleskøjter, men nu er speedskating min fuldtidsprofession.”

Hvordan kører det rundt økonomisk?

”Team Danmark giver mig en fast løn, Slagelse Kommune støtter mig også, og så har jeg to store personlige sponsorer. Jeg synes selv, at jeg har en god løn i forhold til de fleste, men omvendt koster det også ufattelig mange penge at bo på hotel 270 dage om året i alverdens lande. Det er ikke, fordi jeg har en opsparing, når jeg stopper.”

 

Viktor Hald Thorup


Født 1994 i Slagelse. Deltager ved vinter-OL i Pyeonhchang i speedskating-disciplinen Mass Start. Han er indehaver af samtlige danske langdistancerekorder, har tre top-10 placeringer ved World Cup og fire top-20 placeringer ved VM.

Kan du overhovedet træne på skøjter i Danmark?

”Nej, slet ikke. Det er selvfølgelig irriterende, men det betyder samtidig, at jeg altid har stor lyst til speedskating, fordi jeg ikke bare kan tage skøjterne på herhjemme. Det værste er rejserne. Især hvis jeg har en kæreste: ’Jeg tager lige om på den anden side af kloden for at træne den næste måned. Hej, hej’.”

Hvordan træner du?

”Jeg har koblet mig på det norske landshold og træner med dem, hvilket jeg har gjort de seneste tre år. I Norge skøjter de rigtig stærkt. Jeg bygger en form op over hele sommeren. Jeg cykler meget, styrketræner og står på rulleskøjter, fordi jeg er nødt til at være en komplet atlet. Når det bliver august, begynder jeg at træne mere på mine isskøjter, men forsøger stadig at holde de andre ting ved lige, så min form og styrke ikke daler. I månederne op til november, hvor sæsonen starter, handler det om at få styr på teknikken på skøjterne. Vi plejer at træne én måned i hvert land på skøjter. Tyskland, Holland, Norge og Canada.”

Hvorfor skal man som seer følge med i speedskating ved OL?

”I sig selv er det fascinerende, at det er den sport, hvor man bevæger sig allerhurtigst. Og så er der altid spænding om sejren. Det hele bliver afgjort på hundrededele af et sekund. Der er så mange fotofinisher i den her sport. I Mass Start, som jeg er kvalificeret i, kører vi 24 løbere mod hinanden på samme tid med over 60 km/t, og der er vilde overhalinger og seje styrt, hvis man er til den slags.”

Hvor farligt er det at falde på isen i så høj en fart?

”Ofte ikke så slemt, som man skulle tro. Men der kan godt ske alvorlige ulykker i svingene, hvis du får skåret dig selv med klingen på skøjterne. En af mine norske venner fik skåret 20 cm af sin skinnebenshud af ved en ulykke. En anden blev lam fra navlen og ned sidste år. Det er det første, træneren lærer dig: ’Hvis du styrter, så sørg for at strække de skide ben ud og få klingen langt væk fra dig selv.”

Hvad er den vildeste ulykke, du har været involveret i?

”Det var faktisk på rulleskøjter ved EM i 2012 i Ungarn. Under en træning inden et løb var der en ungarsk tilskuer, som fra 50 meters afstand kastede en sten lige i hovedet på mig. Jeg måtte syes med fire sting ved overlæben. Tilskueren havde kun én arm, så det var sgu godt ramt af ham. I dag kan jeg ikke gro et overskæg på grund af den sten.”

Mass Start

Er til OL i Pyeongchang med for første gang nogensinde. I discplinen kører op til 24 skøjteløbere 16 runder med samlet start. Efter runde 4, 8 og 12 er der sprint med mulighed for at vinde point. Medaljerne uddeles til de tre første over målstregen, mens de efterfølgende placeringer uddeles på baggrund af pointspurterne.

Foruden Mass Start bliver der konkurreret i ti individuelle konkurrencer: 500 m, 1000 m, 1500 m og 5000 m for både mænd og kvinder samt 3000 m for kvinder og 10.000 m for mænd. Modsat Mass Start kører man alene mod uret ved disse discipliner. Udover Viktor Hald Thorup har Stefan Due Schmidt og Elena Ri også kvalificeret sig til Mass Start ved OL for Danmark. Følg også de to curling-landshold fra Danmark. Ingen andre danskere var ved redaktionens slutning kvalificeret.

Hvad er ellers de typiske skader i sporten?

”Skinnebensbetændelse. Mange løbere har stoppet karrieren før tid med den skade. Du står på sådan en skarp klinge, som du skal få til at stå helt lige på isen, hvilket kræver virkelig meget styrke i skinnebenet. Skøjteløb er meget statisk, og det er også derfor, at vi kører så korte distancer. Man kan ikke stå på isskøjter i mere end 10-14 minutter ad gangen. Du sætter dig i en 90 grader stilling, og det er umuligt at holde i længere tid. Du sidder så dybt, at der kommer et stort pres på benene og knæene, at de brænder op.”

Hvorfor det?

”Alle isskøjteløbere vil altid have et større højre ben, fordi det er det, der laver det eksplosive afsæt. Mit højre ben er 430 gram tungere end mit venstre ben, hvilket procentmæssigt er en voldsom forskel. Jeg bruger heller aldrig min venstre arm, den ligger bare på ryggen, mens min højre arm svinger rundt. Jeg har også større mavemuskler i den ene side, fordi det er dem, som holder igen for, at overkroppen ikke bliver slynget ud af centripetalkraften. Mine lår er meget store i forhold til resten af min krop, for jeg er en tynd fætter.”

Hvordan kvalificerede du dig til OL?

”Min favoritdistance er egentlig 5.000 meters tidskørsel, men var desværre tre sekunder fra en kvalifikation. Jeg havde tre løb til at kvalificere mig, og i Mass Start gælder det om at samle så point sammen som muligt. Og jeg fik point til en kvalifikation.”

Skal vi forvente, at du tager en OL-medalje?

”Medaljer bliver svært, men alt kan ske på en Mass Start. Der er så meget taktik involveret. Hvis jeg rammer det rigtige udbrud, hvor de måske fem bedste ikke er med, vinder jeg guldet. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Mit bedste resultat er en 5. plads ved et World Cup, så min ambition er en top-5-placering ved OL.”

Er der nogen steder i verden, hvor du er en berømthed?

”Jeg satser på, at min mor ikke læser dette interview, for den sejeste oplevelse fandt sted i Holland, hvor jeg blev stoppet af politiet, da jeg snakkede i mobil, mens jeg kørte. Den ene betjent var meget bad cop-agtig og talte med store bogstaver til mig, inden den anden betjent glædeligt brød ud: ’Nej, er du ikke skøjteløberen Viktor Thorup? Må jeg ikke få din autograf?’ Det endte med, at de lod mig køre uden en bøde. Der var jeg fandme glad for at være Viktor Thorup. I Norge kaster de nøgleringe og småkagedåser ind til mig som gaver, når jeg træner.”

Hvorfor skal danske atleter overhovedet med til vinter-OL, når vi højest har sjapsne og halvfesne bakker? 

”Jeg vil bevise, at selvom jeg er fra Danmark, kan jeg være blandt de bedste til min sport. Det handler om vilje og hård træning. Jeg mener absolut, at jeg er en berettiget deltager ved OL. Kald mig bare speedskatingens danske svar på de jamaicanske bobslædekørere. Jeg kommer til at gøre det bedre end dem.”

Bliver du drillet med, at du er fra Danmark?

”Jeg hører lidt for det. Især når vi cykletræner i bjergene, driller nordmændene mig med vores flade land. ’Danskeren kan ikke køre opad,’ siger de altid. Men faktisk er jeg oftest den hurtigste i bjergerne.”