60 år under overfladen: Seiko fejrer sin dykkerarv med tre moderne klassikere
Da Seiko skabte Japans første dykkerur, begyndte en tradition for pålidelighed under pres. Nu lancerer de tre nye Prospex-modeller, der hylder dén tradition – og som skriver et nyt kapitel til Seikos arbejde med præcision i dybden.
I en verden, hvor luksus ofte handler om udseende, valgte
Seiko i 1965 at fokusere på funktion. De byggede et ur, man kunne stole på,
selv når alt andet fejlede. Ikke til montren – men til havets bund. Det første
japanske dykkerur, 62MAS, blev skabt til at overleve tryk, kulde, stød og
stilhed. Det var funktionelt, før det blev ikonisk. Og netop derfor blev
det ikonisk.
Siden da har Seikos dykkerure været med, hvor det gælder.
Under ekspeditioner i Arktis og Antarktis. På bjergtoppe og havbunde. På
håndleddet af eventyrere, forskere og professionelle dykkere. Ikke fordi det ser
godt ud – men fordi det virker.
I dag, 60 år senere, markerer Seiko jubilæet med tre nye
modeller i Prospex-serien. Ure, der er gennemsyret af historie, men bygget til
nutidens krav. De er skabt til virkeligheden. Og til det, der ligger under den.
Tre ure. En bølge
De tre modeller – SPB511, SPB509 og SLA081 – er ikke blot
variationer over en skive. De er hver især nedslag i Seikos historie.
SPB511
SPB511, med sin sølvhvide skive og diskrete elegance, er en
direkte hilsen til den oprindelige 62MAS.
SPB509
SPB509 er dens mere ekspressive søskende: en GMT-model med
dybblå bølgemønster og keramisk krans.
SLA081
Og så er der SLA081 – Marinemasteren. Et professionelt
instrument med titaniumkasse og 600 meters vandtæthed, begrænset til kun 600
eksemplarer på verdensplan.
Fælles for dem alle er, at viserne skiller sig ud med
karakteristiske farver og teksturer inspireret af havets dybder og den rå
energi fra bølgernes brusen. En hyldest til naturens kraft og den tidløse ånd –
og en refleksion af Seikos vedvarende tilstedeværelse i et konstant skiftende
hav af trends og forventninger.
Indre værdier
Seiko har altid bygget deres ure indefra og ud. Det
ydre er smukt. Men det er indmaden, der gør forskellen.
SPB509 drives af det nye 6R54-værk – et automatisk urværk
med gangreserve på mere end 72 timer og indbygget GMT-funktion, så du kan holde
styr på to tidszoner. Det er ikke blot nyttigt for dykkere, men også for dem,
der pendler mellem møder i Stockholm og San Francisco. Vandtætheden er 300
meter, men uret er lige så komfortabelt på en kontordag som under et trykdyk.
Det eksklusive Marinemaster SLA081 går et skridt videre.
Udstyret med Seikos high-end 8L45-værk, håndsamlet i Shizukuishi-studiet i
Japan, kombinerer det høj præcision, robusthed og 72 timers driftstid. Det er
ikke et ur for dem, der skifter mening. Det er for dem, der tager beslutninger
og står ved dem – også under pres.
En nyudviklet lås på lænken tillader justeringer i seks trin
á 2,5 mm – en funktion, der lyder teknisk, men føles som frihed. Den betyder,
at uret kan tilpasses håndleddet, mens det bæres. Når temperaturen falder. Når
dragten kommer på. Og det kan gøres uden værktøj, uden bøvl, uden afbrydelser.
Et ur med samvittighed
Seiko laver ikke kun ure. De skaber forbindelser. Til havet,
til dykkere, til forskere og til aktivister som Michael Walther – ekstrematlet
og klimaaktivist, som gennem Save the Ocean-samarbejdet med Seiko arbejder
for at beskytte de maritime miljøer, urene er skabt til.
Michael Walther –
Klimaaktivist og Seiko Brand ven.
Initiativet støtter
både oprydning af plast i havene, overvågning af havbundens tilstand og
forskning i klimaets påvirkning af verdenshavene – ofte i partnerskab med
organisationer som PADI AWARE Foundation og Japans National Institute of Polar
Research. En del af overskuddet fra salget af Prospex-modellerne går direkte
til disse formål.
Michael Walther har samarbejdet med Seiko i flere år og
rejste i efteråret 2024 til Island for at dokumentere klimaforandringer og
udforske løsninger inden for CO₂-lagring og biodiversitet. Hans engagement –
som både eventyrer og formidler – afspejler det samme princip, som
Prospex-kollektionen er bygget på: robusthed, pålidelighed og en vilje til at
gå længere, også når forholdene bliver ekstreme.
Det handler nemlig
ikke kun om at holde styr på tiden, men om at tage ansvar for den.
Det er svært at finde hverdagstøj til mænd, som har kant. Det hele er sgu meget navy og klassisk. Og det er jo et resultat af, at så mange mænd simpelthen klæder sig kedeligt, for at sige det lige ud.