Foto: Getty Images En barista deltager i det amerikanske mesterskab for kaffe-entusiaster i 2013 i Boston.

Kaffe er det nye vin, whisky og mikroøl

Antallet af kaffe-aficionadoer brager frem. Kaffetendensen er sygt dekadent på den sunde måde.

I min drengetid i 80'erne grinede vi længe af de selverklærede vineksperter, der efter en enkelt sommerferieudflugt til en mark i Bordeaux, troede de vidste alt om druers modning og med højtidelig connaisseurmine sagde ”god næse” og ”vine” i flertal i stedet for vin.

Den mest latterlige i provinsbyen var den lokale købmand, som gik rundt og legede Napoleon i vinafdelingen i Favør, når han rådgav kunderne lørdagformiddag, selv om de bare skulle have en slave-rødvin til grillfesten. Købmanden sagde ”Coste du Rånde” og mente Côtes du Rhône. 80'erne var et snobbet årti.

I 90'erne fulgte whiskybølgen. Raske drenge tog på destilleriture til det skotske højland og på whiskybar i weekenden. Whisky var dyr, men alligevel kunne alle være med. 90'erne var et demokratisk årti i grimt tøj med Aquá som lydspor. Men pointen er, at drengene fik noget nyt at gå op i. Noget at tale om. Etiketter, distrikter, smag. What’s not to like?

Heldigvis fulgte 00'erne, og dér fik den slet, slet ikke for lidt. Mikrobryggerier bredte sig som mæslinger i en vuggestue. Vi skulle smage alle de nye spændende varianter med koriander, lakridsrod og gurkemeje, og en øl kostede næsten lige så meget som en flaske whisky. Men igen: Vi fik noget at snakke om. Hvad talte vores forældres generation om, da de var unge: damer, musik og fodbold.

Fortrinlige samtaleemner, uden tvivl, men man kan altid løbe tør, og så bliver det akavet. Her kom mikro-/neo-øllen ind som den store frelser/icebreaker i enhver akavet situation: ”Har du smagt den nye Weissbier fra Øllingebjerg?” ”Ja, er skummets overtone ikke meget inspireret af Leffe Blonde? Det er uansvarligt at kalde den ”Weissbier”, det syn’s jeg.” Og så videre.

Jeg ved ikke, om kvinder har det på samme måde med økologisk skyr fra forskellige mejerier. Den store forskel på minimælk fra Thiese og Bøllerup Økomejeri på Bornholm. Hvem ved?

Desværre kom orkanen 'finanskrisen' og spulede alle de dejligt dekadente samtaleemner og bryggerier af brættet. Hvad nu? Bombet tilbage til Tuborg Classic og Hof.

Det er syv år siden. I mellemtiden har vi overlevet New Nordic Palæo med nissekæber, grankogler og svin i egen tarm. Men forleden lagde jeg mærke til noget, da jeg for første gang siden 2009 gik en tur på Strøget. Strøget bliver spulet for discountlort. Dér, hvor røvsyge discount-Benetton lå engang, ligger nu dejligt elitære Louis Vuitton Flagship Megastore.

LÆS OGSÅ: Se hvordan de brygger kaffe på Københavns toprestauranter

Den er rykket op midt på Amagertorv, væk fra den eksklusive del nede ved Ny Østergade og Kgs. Nytorv. Overfor er åbnet en lige så megaflagshipstore Saint Laurent. Pissedyrt. Illum’s eller Illum eller whatever den kalder sig selv these days gider ikke længere pøbelen, men har åbnet Valentino, Salvatore Ferragamo, Tod’s, Balenciaga, etc. ect. Valentino-asken i vinduet i guld var ikke prismærket. Den kostede 18.000 kr., hørte jeg. Fedt. It’s 2007 all over again. Så kører vi.

Det er en cyklus, sådan er reglerne, sådan kører verden rundt. Vi skal have noget nyt at gå op i, og tak til alle de iniativrige mennesker der bliver ved med at give os dét. Vi har fået Facebook, iPhones, Instagram osv. Er det dekadent? Nej. Det hedder vækst. Vækst og udvikling. Hvad skulle vi ellers leve af og for?

I sin tid som en af Danmarks højestlønnede – og dygtigste – reklametekstforfattere i 90'erne lavede forfatteren Knud Romer et slogan, der blev en global kæmpesucces; ”Give up bad coffee for good” skrev Romer profetisk - længe før baristabølgen. Han skrev det for Bodum, og i dag griner vi lidt af Bodum, som vi grinede af provinskøbmanden med vinkendermine bag læsebrillen. Bodum som state-of-the-art-kaffe. Nej, vel?

I dag er kaffe bare så meget mere end Bodum. Interessen for specialkaffe og brygningen af det sorte guld på de gyldneste bønner er på vej til at blive mindst lige så stor som dyrkelsen af mikrobryggede øl under bølgen i 00'erne. Og det fede er, at man kan nørde amok med kaffen derhjemme, riste, kværne, male, temperere og købe maskiner, der kan alt muligt sindssygt. Man kan jo ikke på samme måde bare begynde at brygge sit eget øl, vel? I hvert fald ikke uden at blive blind. Se selv på svenskerne og finnerne.

Allerede i 2010 gav Aarhus en fuckfinger til finanskrisen - på kaffeområdet. Der lå en suverænt dekadent kaffebar i starten af Vestergade oppe ved stationen, hvor jeg købte 250 gram bønner for 100 kroner. Jeg fandt aldrig ud af, hvordan jeg skulle male dem. De passede ikke i min kaffemaskine, og så prøvede jeg at snige dem ned i den elektriske mølle nede i Irma, den, der lyder som et jetfly, der letter. Det gik ikke. Bønnerne satte sig fast, og jeg skyndte mig at løbe fra møllen og min kurv med skyr, elefantøl, kattemad og soyamælk med en Irma-slagter i hælene.

Jeg fik aldrig smagt de bønner. Siden har den stået på Gevalia og Cirkel. Men efter turen på Strøget forleden, har jeg tænkt mig at følge efter alle potentielt dekadente diller, jeg kan, på nærmeste hold. Jeg begyndte at tænke over det: Saint Laurent. Louis Vuitton. Og kaffe. Det nye sor… dekadente. 

I weekenden tager jeg tilbage til Aarhus, hvor jeg første gang opdagede kaffens potentielt dekadente skønhed. Jeg har lige har fået en pressemeddelelse om, at årets største kaffebegivenhed i Danmark afholdes; ”Dansk Kaffeshow i Centralværkstedet” står der på meddelelsen. Lige midt i midtbyen. 

Jeg er blevet nysgerrig efter at finde ud af, om interessen for kaffe er et tegn på, at vi lever i de sidste tider. Altså kaffe, hvor mange slags måder kan man lave den på? Hvor svært kan det være?  Er det Roms sidste dage?  

Jeg ringede til en af medarrangørerne, som har været pionér i den dekadente danske kaffebølge. Sammen med en hård kerne af topnørdede kaffe-aficionadoer udgør Kristian Knudsen avantgarden inden for dansk kaffekultur og har været med til at skabe Danmarks største kaffeforum, EspressoBar - medarrangør af Dansk Kaffe Show.

Han driver desuden baristavirksomheden Kristians Kaffe. Det er den slags mennesker, vores nation er bygget af. De, der bygger noget op efter de store kriser. Iværksætterne, de opfindsomme, de trodsige, de stolte, de modige, de nørdede. Jeg ringede.

Hallo. Hvad er et kaffeshow for noget?

"På Dansk Kaffeshow kan man besøge de specialiserede udstillere, få inspiration til en masse nyt kaffeudstyr, købe gode bønner til brygning af bedre kaffe hjemme og deltage i konkurrencer."

Sagde du ”inspiration til kaffeudstyr?”Altså en Bodum-stempelkande?

"Udstyr til kaffe kan være ret omfattende, næsten en videnskab, men jeg vil godt understrege, at kaffeshowet er for alle interesserede. Henover weekenden kan man følge fire forskellige danmarksmesterskaber på den store scene. Kaffekonkurrencer er faktisk overraskende spændende, ikke mindst for publikum." 

Altså konkurrencer om hvem der kan drikke mest Gevalia på kortest tid?

"Nej. Disciplinerne i år er brewer’s cup - brygning af sort kaffe, cupping, som er kaffesmagning, samt barista som er brygning af espresso, cappuccino og en valgfri signaturdrik."

Det lyder avanceret og fancy for den udvalgte loge af baristaer?

”Det er det såmænd ikke. Vi har også EspressoBars eget ”DM i Hjemmebarista”, som er en konkurrence inspireret af den professionelle baristakonkurrence, men tilpasset det vi kalder hjemmebaristaer. Den er lidt af et tilløbsstykke. Faktisk har vi flere tilmeldte til DM i Hjemmebarista end i den professionelle baristakonkurrence. Det er uformelt, sjovt og lærerigt at overvære.”

Ok, men kan man få lov at drikke en ordentlig kop kaffe?

"Ja. Messen har blandt andet en Brewbar, som gennem hele showet deler smagsprøver ud. Kaffen bliver leveret fra og serveret af de forskellige udstillere på messen."

Er det måske dekadent? Nej. Kaffe er det nye vin, whisky, mikroøl. Kaffe gør dig ikke bøvet, men skarp. Kaffe giver ikke tømmermænd. Kaffe er 2010ernes perfekte drug.

Dansk Kaffeshow 2016. Centralværkstedet, Værkmestergade 7-9, 8000 Aarhus C. Fredag den 12. februar kl. 12-18, lørdag den 13. februar kl. 10-17 og søndag den 14. februar kl. 10-16. Entré.



LÆS OGSÅ: En kærlighedserklæring til Københavns mytiske Dame

LÆS OGSÅ: Onkel Henning til Emil Stabil-koncert: "Det var kollektiv eufori"

LÆS OGSÅ: "Nu er det nok, små danskere"

Se, hvad vi ellers skriver om: Kendte