Pas nu på din hud. Her er hudlægens bedste råd til at være i solen

Sommeren er over os, og lysten til at få farve i kinderne er stor. Men hvordan nyder vi solen, samtidig med at vi passer på vores hud og helbred? Solfaktor, sund fornuft, pauser og påpasselighed er vejen frem.

Offentliggjort

Solen stiger af havets skød, og sommerens salige jubel venter. Men inden du smider alt, hvad du har i hænderne – og tøjet – for at dyrke solskinnet, skal du læse med her. 

For selvom solen er livgivende, kan dens stråler også ælde, ødelægge og være potentielt kræftfremkaldende. Så hvordan finder vi balancen? For det første ved at erkende, at solcreme skal tages alvorligt – ikke kun som en sommertjans, men som en vigtig investering i din hud og sundhed, som du foretager hver eneste dag. 

For sandheden er, at SPF ikke længere bare handler om at undgå solskoldning. Moderne solcremer beskytter også mod pigmentforandringer, kollagennedbrydning og inflammation og fungerer som avanceret hudpleje med antioxidanter, forstærkende ingredienser og teknologi, der kan reparere solskader på celleniveau. 

“Solen er en af de største eksterne faktorer, der påvirker hudens sundhed – og desværre ikke kun positivt. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem soleksponering og udvikling af hudkræft, herunder modermærkekræft.