To stjerner: Ny københavnsk restaurant serverede den værste griseret, vores anmelder mindes at have smagt
Hotel Skt. Petri i København har fået nye ejere og navn og en nordisk profil. Det samme gælder i restauranten, hvor en af Londons førende grønne kokke har indtaget køkkenet.
”Det her kan enten gå helt galt eller være vildt spændende,” sagde min medspiser, da vi sad på Fjora og studerede menukortet.
Restauranten ligger i det tidligere Hotel Skt. Petri, der efter at have fået nye amerikanske ejere nu hedder 1 Hotel Copenhagen.
I samme ombæring har restauranten også fået en større overhaling og fremstår med lyse træsorter i en stil, som hotellet har valgt at kalde Nordic Wild. Ganske som menukortet på Fjora, der ifølge hjemmesiden er grøn gourmet, ’der hylder nordiske råvarer og sæsonens smage.’
Vi lagde ud med at dele en snack, der nok rimede på nordisk, men samtidig også var en af de mere besynderlige, jeg har fået: sildekroketter med dildmayo (95 kr.). De panerede kroketter mindede mest om fiskepinde med fyld, der bestod af mos på kartoffel og eddike-
marineret sild, som var så syrlig, at fisken ikke kunne smages.