Man spiser særligt godt i michelinkok Paul Proffitts yndlingslandsdel: ”Den kunne sagtens blive endnu bedre til at gøre opmærksom på sig selv”

Britiske Paul Proffitt kendskab til Sønderjylland var begrænset, indtil han i slutningen af 2024 forlod Henne Kirkeby Kro for at åbne sit eget sted, Pearl by Proffitt, i Kruså. Knap tre måneder efter åbningen kunne køkkenchefen og indehaveren sætte en michelinstjerne på facaden.

Offentliggjort

Hvad er din tilknytning til Sønderjylland? 

”Før jeg åbnede Pearl by Proffitt, havde jeg ikke nogen forbindelse. Jeg havde flere gange været i sommerhus på Als og kendte egnen nogenlunde, men det var først, da jeg begyndte at kigge på restauranten, at jeg skabte en rigtig forbindelse.”

Hvad er indbegrebet af Sønderjylland, hvad mad og drikke angår? 

”Mange vil sige kød med sovs og kartofler. Men maden har udviklet sig meget. Der er Syttende på Als og Knapp i Sønderborg. Visselulles Vinbar. En personlig favorit er Annis Kiosk på Fjordvejen, som egentlig bare er en hotdog-kiosk, men som jeg rigtig godt kan lide. Alle er så menneskelige og omsorgsfulde. Jeg elsker den måde, sønderjyder er på, og de har taget imod os med åbne arme.”