
Opskrift: Sådan laver du en Dark 'n' Stormy
Den er perfekt til både sommeraftener eller til at skabe varme i kroppen på kolde vinternætter.
plate
Dark 'n' Stormy
Ingredienser
- 5 cl. mørk rom
- 3 limebåde
- Ginger beer
- Fyld et højt glas med is.
- Pres lime over isen og smid bådene i glasset.
- Hæld resten af ingredienserne i og omrør, så det hele blandes.
- En anden ginger beer kan også benyttes, men jeg elsker den stærkt krydrede økologiske fra engelske Belvoir.
Drinken har sin oprindelse i den britiske flåde og bliver tit knyttet til de gamle britiske kolonier, især Bermuda. På lange sørejser medbragte man ginger beer i stedet for vand, fordi det kunne holde sig bedre. Ginger beer drak man med sin daglige ration rom, og for ikke at få skørbug tilføjede man lime.