Opskrift: Sådan laver du en gulerodssuppe, der holder sygdommen for døren

Med kokosmælk, ingefær, chili og koriander.

Gulerodssuppe
Offentliggjort

4 personer

Total:1 time

Ingredienser

  • 750 g gulerødder
  • ½ kg søde kartofler
  • 1 løg
  • 50 g ingefær
  • 2 stængler citrongræs
  • 2 fed hvidløg  
  • 1 rød chili
  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 1 spsk. rød thai-karrypasta
  • 1½ l hønsekødsuppe
  • 1 dåse kokosmælk
  • Salt
  • Peanuts
  • Kokosflager
  • Frisk koriander
  • Chili

Sådan gør du:

  1. Skræl og skyl gulerødder og søde kartofler, og skær dem i grove stykker.
  2. Pil løget og skær i grove tern.
  3. Skræl ingefær og hak fint.
  4. Skær den øverste halvdel af citrongræsset, og pil de ydre blade af bunden. Hak det fint sammen med pillede hvidløgsfed og skyllet chili.
  5. Varm olien i en gryde, og steg løg sammen med ingefær, citrongræs, hvidløg og chili i et par minutter. Tilsæt karrypasta, og steg videre ½ minut, inden gulerødder og søde kartofler kommes i. Dæk med hønsesuppe, og lad grøntsagerne koge møre under låg i ca. 30 minutter.
  6. Sluk for varmen, og blend suppen.
  7. Rør kokosmælk i og smag til med salt.
  8. Servér suppen med hakkede ristede peanuts, kokosflager, koriander og chili.