Når kokkene Valdemar og Emil skal spise ude, elsker de at besøge en hemmelig perle i København: ”Deres pariserbøf rammer hver gang”

Valdemar Junge Norvang og Emil Hassan Lyngbæk ejer restaurant Akmé i Nordhavn. Vi har talt med dem om at blande japansk og fransk mad, om deres livs spiseoplevelse og om den bedste, hemmelige restaurant i Danmark. 

Når kokkene Valdemar og Emil skal spise ude, elsker de at besøge en hemmelig perle i København: ”Deres pariserbøf rammer hver gang”
Offentliggjort

Hvorfor har i valgt kombinationen af fransk og japansk mad?

Valdemar Junge Norvang: ”Vi var fascinerede af måden, japanerne laver mad på. Men vi gad ikke lave sushi. Og så elsker vi begge to også den franske velsmag. Kombinationen kom ud af kærligheden til begge dele. 

Mange af de restauranter, vi ser op til, har samme koncept som os. Maison Sota i Paris er vores største inspiration. Vi har lige besøgt restauranten sammen for to uger siden.”

Emil Hassan Lyngbæk: ”Og så syntes vi, der manglede counter-restauranter i Danmark. Den stil har de også på Maison Sota i Paris.”