Der er få gode
ting ved Aarhus Ø, men én af dem er, at den ikke lugter af fisk. Det vil den
spritnye sushirestaurant Sushi Até lave om på, når den efter planen åbner til november.
Lugten af fisk
skal retfærdigvis præciseres. For det er ikke stanken af havbund og
fiskeindvolde, der rykker ind på Irma Pedersens Gade, men derimod duften af
sushi i sin reneste og mest raffinerede form.
Bag projektet
står Hans Kjellson, ham der allerede er køkkenchef og partner på Mejlgade-succesen
Bar Piatto, og som endnu mere vigtigt for dette projekt har trådt sin ungdoms-
sushitøfler på Sushi Anaba og Jah Izakaya i København.
Sushi Anaba er af
flere anerkendt som en af Europas bedste sushirestauranter, især for dens autentiske
tilgang til sushi og for dens opsætning, hvor gæsterne sidder helt tæt på
kokken og kan følge med i madlavningen.
Og Hans Kjellson
indrømmer gerne, at han til sin nye restaurant er blevet inspireret af sin
gamle arbejdsplads:
”Der er
selvfølgelig flere ting, der ligner. Vi serverer maden på spisebaren, arbejder
autentisk med fiskene og får få gæster ind ad gangen, men sammenligningerne
stopper der. Sushi Até bliver et lokalt forankret sted med indretning fra
lokale kunstnere, snedkere og keramikere, hvor min smag og holdning til mad vil
præge smagsoplevelsen.”
Hans Kjellson har
valgt at åbne restauranten, dels for at få lov til at nørde sin passion for
fisk og skaldyr, men lige så meget for at give aarhusianerne en sushioplevelse,
som ikke findes andre steder i byen.
De fire dage om
ugen, hvor Sushi Até holder åbent, er Hans hovedpersonen. Fra sin plads bag
baren skal han gennem sirlige udskæringer føre de besøgende sikkert gennem tre
timers seating.
Annonse
Foto: Anders Nedergaard-Hansen
Første seating
starter klokken 17 og slutter 20. Derefter overtager næste hold baren frem til klokken
23. Undervejs er Hans og gæsterne kun flankeret af én anden kok og så en
tjener, som er uddannet te-sommelier.
Alt sammen for at
skabe mere mening i måltidet – både for ham selv og for gæsterne
Derfor giver
restaurantens navn Sushi Até også god mening:
”Até er japansk og
kan betyde to ting. For det første, at der er en mening med måltidet, med restaurantoplevelsen
og med de råvarer og det håndværk, man bruger. For det andet, så er det et ord
for små serveringer, altså de her ousumami, som vi serverer sammen med lidt
sake.”
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.