Tre stærke navne i spil som Årets kok til Gastro Awards 2026
Ved årets Gastro Awards nominerer vi igen noget af det bedste på det gastronomiske danmarkskort, og juryen har smagt sig gennem landet for at finde de aktører, steder og oplevelser, der excellerer inden for deres felt.
Sponsoreret af :Sponsoreret af:Sponsoreret af :Eva Trio
I kategorien Årets kok har juryen
udvalgt tre nominerede, der ikke blot leder nogle af landets absolut bedste
restauranter. De er også profiler i egen ret. Prisen præsenteres i samarbejde
med Eva Trio.
De nominerede i kategorien Årets kok 2026 er:
Kristian Baumann, Koan Den koreanske kultur og historie er i høj grad til stede
på Koan, hvor Kristian Baumann mixer sin begejstring for de smage og det
håndværk, der kendetegner hans fødeland, med egne oplevelser og en fornem
fornemmelse for, hvad der fungerer på en tallerken.
Koan, Langeliniekaj 5, 2100 København Ø
Foto: Neve Qaraday
Mads Battefeld, Anaba På Sushi Anaba står Mads Battefeld bag disken med et
klart fokus. Gennem årene har han forelsket og fordybet sig i det japanske
køkken og arbejdet sig ind i et håndværk, hvor præcision, disciplin og
råvareforståelse er afgørende. Det mærkes i hver servering.
Sushi Anaba, Mariehamngade 23, 2150 København Ø
Foto: Ditte Isager
Nicolai Nørregaard, Kadeau Som køkkenchef sætter Nicolai Nørregaard den
gastronomiske retning for Kadeau. Det cirkulære køkken står skarpt og
forståelsen for, at det hele går i ring, gennemsyrer det ambitiøse køkken.
Kadeau, Baunevej 18, 3720 Åkirkeby og Wildersgade 10B,
1408 København
Foto: Mikkel Heriba
Gastro Awards 2026
Gastro Awards afholdes af
magasinet Gastro (første gang i 2025) og er en prisuddeling, hvor vi fejrer
noget af det bedste, den danske restaurationsbranche har at byde på og hylder
både kulinariske talenter og store spise-oplevelser. I år finder vi vinderne i
14 kategorier, hvoraf tre af dem er nye: Årets overraskelse, Årets producent og
Årets ærespris.
Årets ærespris uddeles
til den aktør, der fortjener en anerkendelse fra hele branchen for lang og tro
tjeneste med et altid højt niveau. Juryen udpeger vinderen, og kategorien er
derfor uden nominerede.
Prisen uddeles for andet år i træk I 2025 blev Gastro Awards afholdt for første gang. Den gang med 11 priser,
hvoraf Årets kok var en af dem. Sidste år vandt Rasmus Munk, Alchemist, der
bl.a. fik følgende ord med fra juryen: ”Og Rasmus Munk er ikke bare kok som alle andre. Han er en kreatør, en
innovator og et ikon med en astronomisk arbejdsiver, der sjældent har kendt
mage … Det er en stor ære at kunne uddele prisen for Årets kok til en person,
der om nogen fortjener den, og i år kan ingen andre end Rasmus Munk modtage
den.”
Ved Gastro Awards uddeles der i år 14 priser; Årets
restaurant, Årets spisested, Årets hotel, Årets vinbar, Årets cocktailbar,
Årets bageri, Årets kok, Årets tjener, Årets producent, Årets overraskelse,
Årets publikumsdarling, Året sustainability, Årets ærespis og Årets nye sted.
Som kategorisponsor ønsker Eva Trio at
hylde en ekstraordinær ekspertise, sans for detaljen og kendskab til smag, mad
og den totaloplevelse, et perfekt måltid er.
Det er i den ånd, Eva Trio uddeler
Årets kok ved Gastro Awards 2026.
Undskyld mig, men hvis det her var for enhver, kunne alle jo gøre det. Det er jo det, det at være cykelrytter handler om. At blive ved, selvom man tror, man ikke kan.