Sponsoreret Indhold

Lars holder øje med alt i fængslet: ”Det sker jævnligt, at nogen prøver at kaste stoffer eller mobiltelefoner ind over hegnet”

På kontoret er persiennerne trukket ned. Hans øjne bevæger sig systematisk henover mere end 30 skærme. Han ved præcis, hvad han skal se efter. Lars er en af fem erfarne fængselsbetjente, der overvåger Kragskovhede Fængsel.

Lars holder øje med alt i fængslet: ”Det sker jævnligt, at nogen prøver at kaste stoffer eller mobiltelefoner ind over hegnet”
Offentliggjort

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg er fængselsbetjent ligesom de fleste af mine kollegaer, men mange af mine vagter foregår i centralvagten. Vi kalder det ”teknikken”. Det er et kontrolrum med skærme, hvor jeg overvåger fængslet. Fokus er først og fremmest på den lukkede del af fængslet. Det kræver erfaring, så vi er en lille gruppe betjente, der løser den opgave. Vi skal sikre, at der ikke bliver smuglet noget ind, og at ingen prøver at undvige. På skærmene kan jeg følge med i alt, hvad der foregår. Selvom jeg bruger mange timer på overvågning, har jeg også stadig vagter ude på afdelingerne. Det giver variation. Samtidig betyder det, at jeg hele tiden har fingeren på pulsen.” 

Lars holder øje med alt i fængslet: ”Det sker jævnligt, at nogen prøver at kaste stoffer eller mobiltelefoner ind over hegnet”

Hvor tit oplever du noget, du skal reagere på?

”Ofte. Nogle gange er det falsk alarm, men jeg har set lidt af hvert. Både forsøg på undvigelse, indsmugling og konflikter mellem indsatte. Det sker jævnligt, at nogen prøver at kaste stoffer eller mobiltelefoner ind over hegnet. Jeg har endda set flere komiske forsøg, hvor folk ikke kunne kaste højt nok. Så snart jeg registrerer noget, kontakter jeg den afdeling, der er tættest på. På få sekunder har vi folk på området, som beslaglægger det, der er kastet ind. Det får selvfølgelig konsekvenser for de involverede. Det kan endda føre til, at vi lukker en hel afdeling ned og gennemsøger alle cellerne.”

Navn: Lars

Alder: 50 år

Baggrund: Uddannet på Handelsskolen og har arbejdet i modebranchen som butiksbestyrer. Arbejder også som fysisk testleder og konflikthåndteringsinstruktør hos Danmarks Fængsler.

Hvorfor oplever I så mange forsøg på indsmugling?

”Flere indsatte har et misbrug, før de kommer i fængsel. De kommer fra et liv, hvor stoffer er en almindelig del af deres hverdag. Derfor er indsmugling et konstant problem. Nogle gør det for at holde fast i deres misbrug, andre bruger stoffer som betalingsmiddel eller til at opnå magt og status. Alle rusmidler er ulovlige i fængslerne. Og som fængselsbetjente skal vi selvfølgelig sikre, at loven bliver overholdt. De indsatte er kreative, så vi skal være opmærksomme og hele tiden tænke et skridt frem. En måde er, når vi lytter med på telefonopkald for at afsløre planer om indsmugling. Selvom de indsatte taler i koder, ved vi som regel godt, hvad det handler om. Det er altid en god dag på job, når det lykkes os at finde og konfiskere stoffer eller andre ulovlige ting. Nogle gange får vi hjælp af narkohunde. De er sindssygt dygtige, og det plejer som regel at spare os noget tid.”

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

”Jeg elsker variationen. Ud over mine vagter i fængslet er jeg nemlig også fysisk testleder og underviser i selvforsvar og magtanvendelse. Den del af mit job holder jeg også meget af. Sport fylder meget i mit privatliv, så det er fedt at have et job, hvor arbejde og hobby kan smelte sammen. Som testleder gennemfører jeg den fysiske optagelsesprøve for de ansøgere, der ønsker at starte på vores uddannelser. Nogle af kandidaterne møder jeg igen, enten som elever i fængslet eller når jeg underviser i konflikthåndtering. Da jeg selv begyndte som fængselsbetjent, troede jeg ikke, at man kunne have andre roller end betjentrollen. Men det har vist sig, at der også er mange andre spændende veje at gå i Danmarks Fængsler. 

Lars holder øje med alt i fængslet: ”Det sker jævnligt, at nogen prøver at kaste stoffer eller mobiltelefoner ind over hegnet”

Vejen til at blive fængselsbetjent

  • Uddannelsen til fængselsbetjent tager tre år, og du får fuld løn undervejs. Efter endt uddannelse er du sikret job i en af Danmarks Fængslers institutioner.
  • Har du relevant erfaring og/eller uddannelse kan du få merit og gennemføre uddannelsen på kortere tid.
  • De faste skoler ligger i Birkerød og i Møgelkær lidt syd for Horsens, og Danmarks Fængsler åbner løbende nye pop-up skoler rundt om i landet.

 Læs mere om jobbet og uddannelsen til fængselsbetjent her