Rasmus var bange for at gribe sine privilegier. Nu er han direktør for dansk designgigant

I mange år prøvede Rasmus Graversen at flygte fra sin arv.

Gennem sine teenageår og start-tyvere ønskede han faktisk ikke at have noget at gøre med Fredericia Furniture, møbelfabrikken som hans farfar stablede på benene og som huser danske designlegender som Børge Mogensen og Wegner.

Men en rejse til Italien fik ham til at slutte fred med familieforetagendet. I stedet for krampagtigt at kæmpe imod gik han ind i forretningen og har over det sidste årti arbejdet sig op gennem virksomheden.

Sidste år indtog den 36-årige det øverste trin og indtrådte som administrerende direktør.

Dermed har han ikke bare ansvaret for dele af Danmarks designarv men også sin families.

Rasmus, du har været direktør i et år, hvordan er det gået?

”Det har været enormt intenst. Men også givende. Den bedste oplevelse har været at se, hvordan medarbejderne har taget imod mig i rollen. Især når man som familiemedlem tager over.

Jeg har nok altid følt et behov for at skulle bevise overfor ansatte og omverdenen, at jeg havde noget at byde på og ikke bare fik stillingen som administrerende direktør, alene fordi jeg er en del af familien. Det har jeg været meget selvbevidst om. Det tog mig noget tid at acceptere, at jeg har nogle forudsætninger og er blevet tildelt nogle særlige muligheder, som jeg gerne må gribe.”

Er der ét nedslagspunkt, der var med til at løsrive dig fra den tankegang og omfavne dine forudsætninger?

”Da jeg begyndte at møde designerne fra de italienske firmaer. I Italien er der en anden kultur for familieforetagender, de værdsættes mere åbenlyst end i Danmark. Samtidig kan de se, hvordan passionen i familievirksomheder er ved at gå tabt, fordi de bliver solgt til paraplyselskaber og konsolideres. 

Mødet med italienerne gjorde det nemmere for mig at ranke ryggen og sige, at det ikke bare er den lette løsning at ansætte mig, men jeg er den rette til jobbet. Og jeg begyndte at tænke, at jeg ikke skulle føle mig for fin til at gribe mine forudsætninger. Det var krampagtigt, at jeg forsøgte at holde det ud i strakt arm.”

Kigger vi tilbage på det forgangne år, er der så et møbel eller en ledelsesbeslutning, der symboliserer den retning, du gerne vil tage Fredericia Furniture i?

”Det må være mit fokus på at udvikle markeder. Vi har fx åbnet et selskab i Japan for at opbygge et marked der.

Derudover har jeg arbejdet for, at brandet skal være informeret af vores klassikere og samtidig være i samtiden. Vi skal bruge den viden, vi har akkumuleret og stå på vores kulturarv med et blik på fremtiden. Møbeldesign er mere end en stiløvelse, det skal passe ind i vores tid.”

Hvad er den vigtigste egenskab at besidde, hvis man skal arbejde for dig?

”Ærlighed og en lyst til at få fingrene i bolledejen. Mange tror, at vi er en fancy virksomhed, fordi vi laver kendte møbler, men alle er med i driften. Du skal have gå-på-mod for at arbejde her. Og fleksibilitet. Når Apple kommer og vil have nogle stole, skal vi lynhurtigt kunne klare det for dem.”

Hvornår står du op?

”Kvart over fem. Det har jeg gjort længe. Det giver mig en time for mig selv, før børnene står op, jeg bruger mest tiden på at se solen stå op og drikke en kop kaffe.”

Hvad spiser du til frokost?

”I København har vi en vegetarisk frokostordning og i Fredericia er det gryderetter. Vi er både en produktions- og designvirksomhed, og det reflekterer frokosten meget godt.”

Hvad var din skærmtid på din telefon i sidste uge?

”I gennemsnittet tre timer og 13 minutter, i alt 22 timer. Det er primært beskeder, Safari, Outlook og Spotify.”

Hvornår fejrede du sidst en succes? Og hvordan?

”I forrige uge købte vi et snedkeri i Them, og så fik vi bobler i kantinen. Snedker-delen har været outsourcet i en periode, derfor er opkøbet en vigtig del af at videreføre vores viden. Da jeg blev direktør holdt vi en stor reception med familie, ansatte, venner og branchefolk. Den form for højtidelighed er god, for fra det punkt var ingen i tvivl om, at jeg var den. Det gav mig en god start.”

I er tre søskende, hvordan endte det med at være dig og ikke de andre, der overtog?

”Fra jeg var 14 år til i starten af 20’erne, ville jeg faktisk ikke. Men langsomt begyndte jeg at have en holdning til, hvad min far gjorde, og jeg begyndte at arbejde mig op gennem virksomheden. Mine søskende, Frederikke og Lærke, har bakket op om, at jeg skulle gøre det. Det er vigtigt, for det ville aldrig være det værd, hvis det splittede familien ad.”

Hvilke beslutninger har du truffet, som din far eller bedstefar ikke ville have taget? 

”Jeg tror, de vil bakke op om mine beslutninger. Men jeg har blandt andet prioriteret at renovere kontorerne i Fredericia, så alle kan mærke, at vi er ét firma. Jeg bruger min far meget som sparringspartner, og vi er kommet meget tættere på hinanden. Det er en kæmpe glæde.”

Har du et favoritmøbel?

”Børge Mogensens ‘Jagtstolen’, som har 75 års jubilæum i år. Den har fulgt mig hele livet og givet mig en forståelse for, hvad godt design kan. Vi havde én stående i mine forældres stue, som jeg som barn tog ind på mit værelse. Jeg har stadig den specifikke stol, der blev produceret i 1972, stående derhjemme.”

Kunne du finde på at give stafetten videre til dine egne børn en dag?

”Jeg vil forholde mig til det som min far, hvor der ikke var nogle forventninger. Når det er så livsomfattende en ting som det her, skal man som forældre ikke have en holdning til om, det bliver det ene eller det andet.

Min ældste søn, Niels Frej, der er ni år, går og siger til sin farfar, at han nok skal overtage det. Nu må vi se.”