De bedste album i 2022

De bedste album i 2022

Der har været knald på de nationale og internationale musikudgivelser i det postpandemiske 2022. Her er 10 album, vi på Euroman-redaktionen har haft i heftig rotation.

Offentliggjort

Kendrick Lamar ‘Mr. Morale & The Big Steppers’

‘Mr. Morale & The Big Steppers’ er bedst, når det rigtig svier. På de numre, du ikke kunne drømme om at høre på den tohjulede på vej til gilde. Som på ‘We Cry Together’, hvor Lamar hænger sit parforholds beskidte vasketøj til fuld skue. Eller på ‘Auntie Diaries’, hvor Lamar kløgtigt tager livtag med sit hykleriske forhold til tidens sproglige strømninger.

Og især på albummets uafrystelige højdepunkt, ‘Mother | Sober’, hvor Lamar med utroligt overskud fletter sine barndomstraumer sammen sine moralske nedsmeltninger som voksen. ‘Mr. Morale & The Big Steppers’ har sine musikalske tørkeperioder, men efterlader alligevel et indtryk, ingen nulevende rappere er tæt på at kunne efterlade.

Højdepunkter: ‘We Cry Together’, ‘Auntie Diaries’, ‘Mother | Sober’