De bedste udenlandske albums i 2020 – indtil nu
Foto: Getty Images Britiske King Krule alias Archy Marshall.

De bedste udenlandske albums i 2020 – indtil nu

Det vælter ud med ny musik og gudskelov for det. Vi anbefaler her vores udenlandske favoritalbums i 2020. Listen vil løbende blive opdateret.

M Huncho ‘Huncholini the 1st'

UK-rapperen M Huncho lyder ikke helt som nogen anden. Hans grå maskering er blevet billedet på genrebetegnelsen ’trap-wave’, en urban-gren, der kendetegnes af M Hunchos svævende og næsten hypnotiserende sangstil.

’Huncholini the 1st’ er den maskerede narkocrooners andet studiealbum og forhåbentlig projektet, der giver ham den internationale anerkendelse, han fortjener. M Huncho har med sin hemmelige identitet og sans for melodik sirligt opbygget et mystisk og fængende lydunivers, der er evigt underholdende på ’Huncholini the 1st’.

Højdepunkter: ’Pee Pee’, ’Eagles’, ’Growth’

Magnus Kraft

Destroyer ’Have We Met’

Dan Bejar har hele 13 album på samvittigheden, men det var først med 2011’s ‘Kaputt’, at den canadiske indie-darling for alvor fik sit internationale gennembrud. Gennem årene har hans musik stukket i alle mulige forskellige retninger, men siden ‘Kaputt’ har det fælles referencepunkt været synthpoppen tilsat hans poetiske og ofte kryptiske tekstunivers.

Således også på ‘Have We Met’, hvor Dan Bejar holder fast i lyden fra gennembrudsalbummet, men stadig med plads til eksperimenter. I så vellykket en grad, at han på mange måde viser sig bedre end nogensinde.

Højdepunkter: ’Crimson Tide’, ’It Just Doesn’t Happen’, ‘The Television Music Superstar’

Benjamin Dane

John Moreland ‘LP5’

Jeg hørte første gang John Moreland som opvarmning for alt-country’ens måske største navn, Jason Isbell, for nogle år siden. Her sad han alene med sin akustiske guitar og fyldte Vega med sin enorme stemme (og krop).

Siden da har han ikke forladt USA, da han lider af en invaliderende flyangst, men han er heldigvis stadig særdeles produktiv på plade. Denne nye plade bringer ingen nye facetter til fortællingen om John Moreland, men det er solidt håndværk, og et album, der vil holde gennem hele året.

Højdepunkter: ’Harder Dreams’, ’When My Fever Breaks’

Emil Norsker

Against All Logic ’2017-2019’

Ingen singler. Ingen promovering. Ingen store armbevægelser. Næ, Nicolas Jaar – den 30-årige dj, producer, musiker bag aliaset Against All Logic – slipper sin musik og lader det være ved det. Men det kan han også tillade sig, fordi han laver noget så opfindsomt og legesygt og vellydende af slagsen.

’2017-2019’ følger op på forrige års ’2012-2017’. Den foregående plade var, som det også er tilfældet med denne, soulet, jazzet og generelt bare genrefacetteret, men den var også mere klar-til-klubben. På ’2017-2019’ er højdepunkterne mere udefinerede, udtrykket mere råt og barskt, men som album er det en på alle måder fornøjelig affære.

Højdepunkter: ’If Loving You Is Wrong’, ‘With an Addict’, ‘Deeeeeeeefers’

Oliver Bodh Larsen

Pop Smoke ‘Meet the Woo 2’

Pop Smoke var udset til at stå bag årets mest markante gennembrud. Skepta og Nicki Minaj remixede ham, Travis Scott samarbejdede med ham, og ’Meet the Woo’ var en af 2019’s stærkeste udgivelser.

7. februar i år udkom efterfølgeren, ’Meet the Woo 2’, der for alvor cementerede Pop Smokes status som en unik stemme på en hiphop-scene i konstant udvikling. Hans hofproducer, britiske 808MeloBeats, kombinerede Pop Smokes karakteristiske stemmeføring og refleksioner fra Brooklyns beton med mere britiske drill-produktioner. Resultatet var et lydunivers så brutalt og hårdtslående, at Pop Smoke ikke tåler sammenligning med nogen anden. ’Meet The Woo 2’ er et koncist og hæsblæsende indblik i en livsstil, man med god grund kunne frygte ville ende i tragedie.

Under to uger efter udgivelsen af ’Meet the Woo 2’ blev Pop Smoke myrdet i sit eget hjem af fire maskerede mænd. Han blev 20 år gammel.

Højdepunkter: ’Invincible’, ’Christopher Walking’, ’Element’

Magnus Kraft

King Krule ‘Man Alive!’

Archy Marshall alias King Krule er fyldt 25 år, og lad os bare lægge ud med at afsløre, at han med årene er blevet hverken mere eller mindre midtersøgende.

På ’Man Alive!’, selv om titlen og dens udråbstegn velsagtens kan give anelser om andet, slentrer vi stadig rundt i storbyens våde, mørke, ulogiske sidegader til tempoet fra King Krule og co.’s næsten provokerende tilbagelænede toner. Følte jazzakkorder flyder gennem lydbilledet som dråber bitter i en whisky. Det er musik til nattens stoddere. Og det er for langt hovedparten godt, skulle du være i tvivl.

Højdepunkter: ’Cellular’, ’Stoned Again’, ’Slinky’

Oliver Bodh Larsen