Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Ditte Giese har altid været en form for ledestjerne for en som mig, der ikke var født i København, men som kiggede ind over bymurene, inden jeg selv flyttede hertil. Hun har altid været velbevandret i musik og hiphop, hendes byline i Politiken og senere Heartbeats har altid været garant for originale tanker og tekster, og hun færdes mere hjemmevant i byens sprækker og smuthuller, end nogen tilflytter nogensinde kan komme til. I dag er Ditte Giese kulturjournalist på Heartbeats og forfatter, og det er en stor fornøjelse at byde hende velkommen herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Basketball. Jeg har spillet og elsket den sport det meste af mit liv og har aldrig forstået, hvorfor basket ikke er slået igennem i Danmark. Potentialet burde være stort med så mange høje mennesker at rekruttere spillere fra, og der må være andre end mig, der kan se, at det er en mere elegant sport at se på tv end fx håndbold. Og streetbasketball er lige sjovt at spille for kvinder og mænd, piger og drenge, jeg har selv spillet med mænd det meste af mit liv, fordi jeg er så høj og har spillet over det meste af verden, når jeg har været ude at rejse. Der findes ikke noget mere satisfying end at slentre ind på en bane i Marseille og spørge en flok unge mænd, om jeg må spille med for at se deres forbløffelse over at have undervurderet mig totalt, når jeg tæver dem. Forleden så jeg en ung, sort mand spille, helt langsomt og forsigtigt, men alligevel med en ældre, hvid herre med grubøjet ryg i Fælledparken. Det lignede en scene fra den franske film ’De Urørlige’, og jeg blev simpelthen så glad. Heldigvis har jeg nudget mit barn til at spille basket, fordi alt godt kommer med basket.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Tre stuer ensuite.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”Forhøjede boligrenter. Mamma mia, det gør ondt nu. Det er bagsiden af de tre stuer ensuite.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Provence. Jeg er faldet i gryden som lille, for min familie har et lille landbyhus i Sydfrankrig, og det er det smukkeste sted i verden, bare duften af sol, frisk gedeost, vin fra den lokale vingård, lavendel og de brændte farver. Og måske et par merguez-pølser på grillen. Desværre kan man meget tydeligt mærke klimaforandringerne i Sydfrankrig, hvor der er ved at være for varmt at holde sommerferie, og ødelæggende ildebrande og tørke truer. Det er meget sørgeligt, og ja, jeg er naturligvis selv en del af problemet som rejsende.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Det gjorde jeg, da jeg var et par år inde i mit arbejdsliv som kulturjournalist på Politiken, og jeg begyndte at modtage mange mails fra læsere, som blev berørt af de ting, jeg skrev i avisen. Det var meget usexet og umoderne at være feminist dengang, men jeg begyndte at skrive om feminisme og fik læserne med mig og sat ting på den politiske dagsorden og introduceret et sprog for nuancerne mellem mænd og kvinder. Jeg har altid skrevet indefra-og-ud og er ikke en klassisk journalist, hvilket jeg også har insisteret på ikke at være, for den personlige pen er også vigtig. Derfor har jeg skrevet om det almenmenneskelige, sorg, kærlighed, sex, køn, familie, skilsmisse, følelser og krop, og det er jeg sgu nok en af de bedste til herhjemme.”
Følg Ditte her.
