Erann DD: ”Jeg havde overhovedet ikke lyst til at lave noget som helst i den vandseng”

Har du nogensinde siddet til et middagsselskab og foregivet, at du har læst en bog?

”Det har jeg ikke. Jeg ynder til gengæld at spørge folk, der siger, de har læst alt muligt, om de har læst en bog eller en forfatter, som ikke eksisterer, for at se, hvad de svarer. Jeg spørger først til kendte bøger: ’Har du læst den her bog?’ og så svarer de ja. Så spørger jeg, om de har læst en anden bog, og så svarer de helt sikkert ja igen. Og så spørger jeg dem, om de fx har læst en bog af forfatteren Pyrus Taxi, og så siger de fandeme også ja, selvom det er et totalt opfundet navn. Det puster nok til en frygt, der ligger i mange folk om, at de ikke følger ordentligt med.”

Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?

”Mit temperament. Jeg er ikke en stresset type, jeg synes, jeg har styr på mit shit, men hvis der ikke er styr på noget – jeg er nok lidt en kontrolfreak – så kan jeg godt hidse mig op. Det kommer ud som et brøl eller en eksplosion, hvor jeg siger tingene meget kraftigt, og det hader jeg mig selv for. Jeg kan godt lide temperament, men hvis jeg er sur eller irriteret, så bliver det for voldsomt. Jeg er virkelig fascineret af mennesker, der kan kontrollere deres irritation eller surhed.”

Er du nogensinde kommet til skade på et dansegulv?

”Jeg dansede godt nok ikke, men jeg er engang faldet ned fra scenen. Lyset var slukket, jeg skulle gå ud fra scenen, og så gik jeg skævt og røg direkte ned oveni publikum. Det gjorde rigtig ondt, jeg slog mit knæ ret voldsomt og begyndte at bløde. Jeg faldt ned i skødet på en ældre dame, og hun troede, at det var en del af showet, at jeg lige pludselig lå der oven på hende, så hun kiggede bare på mig og sagde ’Hej Erann.’ Jeg krammede hende og spurgte, om hun var okay. Hun smilede bare og sagde ja, hun havde slet ikke opfattet, at det var et uheld. Det var ret vildt og heldigt, at hun slet ikke slog sig.”

Har du nogensinde foregivet at sove for at undgå et skænderi med din kæreste?

”Jeg var engang helt vild med en pige, som jeg var sammen med. Jeg var ude og rejse, og da jeg kom hjem efter lang tid, kunne jeg bare se på hende, at hun havde fundet en anden. Jeg var helt ødelagt. Jeg troede, at jeg skulle hjem og giftes med hende, men det skulle jeg så åbenbart ikke.

Der gik fem år, og jeg havde haft andre kærester i mellemtiden, men så ringede hun pludselig til mig, og jeg var tilfældigvis single. Hun spurgte, om jeg ikke ville hjem og sove i hendes vandseng. Jeg tænkte: ’Det skal jeg fandeme prøve.’ Hun havde savnet mig, og jeg havde da også savnet hende, men det var bare ikke på den måde for mig mere, kunne jeg mærke.

Da vi så skulle sove, lagde jeg mig bare ned og sagde godnat. Jeg lod som om, jeg sov, fordi jeg bare overhovedet ikke havde lyst til at lave noget som helst i den vandseng. Jeg kunne høre, at hun lå og smågræd lidt, men jeg rævesov for at undgå et skænderi om alle de ting, vi aldrig havde fået snakket om.”

Hvad er den vigtigste telefon-samtale, du nogensinde har haft?

”Jeg var jødisk munk i Israel, fra jeg var 12, til jeg var 15. Jeg var meget religiøs og meget indoktrineret, men jeg har taget crazy afstand fra alt det der nu, fordi jeg ikke føler, det har givet mig noget, jeg kan bygge videre på. Da jeg sad dernede som en ung purk, ringede min mor til mig og fortalte, at hun skulle skilles fra min far. Det var det sidste, jeg nogensinde havde drømt om. Jeg var alene, hele familien var i Danmark, og der døde jeg ærlig talt lige et øjeblik. Det kunne jeg slet ikke forstå.

Jeg ved ikke, om det er den vigtigste samtale, jeg nogensinde har haft, men det er i hvert fald den mærkeligste. Det har naget mig lige siden, for jeg fik virkelig et chok. Det var en samtale, der var vigtig for min mor at få ud af verden, men det var ikke den rigtige måde at sige det til mig på. Jeg har efterfølgende prøvet at sige, at det var en rigtig tarvelig måde for mig at få det at vide på. En gang i mellem siger jeg: ’Kan du huske, hvordan du ringede til mig og fortalte om skilsmissen?’ og så siger hun: ’Nej, det kan jeg godt nok ikke.’ Det er nok bare en af de ting, hun ikke har lyst til at kendes ved i dag.”

Hvornår har du senest fortalt din kone, at du elsker hende?

”Jeg har aldrig nogensinde sagt til nogen af mine kærester, at jeg elskede dem, fordi jeg tænkte, at det skulle jeg sige til den helt rigtige. Jeg havde en idé om, at den person, jeg sagde det til, også skulle være den, jeg fik børn med. Så var det forever. Så jeg gik og værnede om at sige ’jeg elsker dig’ til en kvinde, for jeg kunne sagtens sige det til mine venner, og jeg kan huske, at mine kærester blev meget irriterede og jaloux over, at jeg kunne sige det til mine venner, men at jeg ikke kunne sige det til dem. Men Lizette sagde jeg det til, og det gør jeg stadig every-fucking-day.”