Jimmy Jørgensen.
Foto: Ritzau/Scanpix

Jimmy Jørgensen: ”Hvis du ligner mig, er det en skam med håret, men tillykke med den smukke krop”

Jimmy Jørgensen om at være med i Danmarks dårligste film, at vågne nøgen på et ukendt hotelværelse og om afskeden med sin far og navnebror, som han første lærte at kende som voksen.

Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”Første gang nogen sagde til mig, at jeg sang godt, gik jeg i 5. klasse. Min musiklærer kaldte min mor ind til et møde om mig, for hun ville gerne have, at jeg kom på Sankt Annæ. Det syntes min mor var noget pjat, så det kom jeg aldrig. Men det var første gang, at jeg fik en følelse i kroppen af, jeg kunne noget med min stemme. Men jeg begyndte først at bruge min stemme til noget, da jeg var 12 år. Nogle drenge fra gaden og jeg startede et band. Jeg kunne mærke, at musikken kom let til mig – lidt for let, syntes de andre medlemmer. Det var mere spændende for mig at rende med piger, end det var at øve, så de andre smed mig ud af bandet flere gange. De kunne aldrig finde nogen, der var bedre end mig, så de blev altid nødt til at tage med mig igen.”

Vil du læse resten af artiklen?
Allerede medlem? Log ind her
Bliv medlem og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md
Prøv 14 dage gratis uden binding
Vælg abonnement her Euroman Premium
Opret dig gratis her