Hvordan ville Friends se ud, hvis hovedrollerne blev udfyldt af sorte skuespillere?

Det spørgsmål satte instruktøren Alan Yang sig for at undersøge, da han blev bedt om at lave en sitcom-inspireret video til nummeret ’Moonlight’ fra Jay-Z’s nye album.

Ideen lyder politisk. Og det er resultatet også, hvilket vi alle kan forvisse os om på YouTube, hvor videoen nu er tilgængelig efter at have ligget eksklusivt på streamingtjenesten Tidal i nogle uger.

Og hvis du forventer musik, vil du blive slemt skuffet. Man hører kun en anelse af ’Moonlight’ i videoen, der mere skal opfattes som et lille kunstværk i sig selv.

Videoen begynder som en gennemført kopi/parodi af ’Friends’-afsnittet “The One Where No One’s Ready”. Der er dåselatter og kunstpauser, der er den velkendte introsekvens (dog med omkvæd fra old school hiphop-gruppen Whodini), og der er hverdagsagtige vittigheder og lidet sindsoprivende problemer.

I rollerne ses Issa Rae som Rachel, Tessa Thompson som Monica, Tiffany Haddish som Phoebe, Lakeith Stanfield som Chandler, Jerrod Carmichael som Ross og Lil Rey som Joey.

Nogle vil måske genkende sidstnævnte skuespiller for sin birolle i en af årets storsælgende biograffilm, ’Get Out’. Og ligesom gyser-succesen handler musikvideoen om problemerne, ja måske umuligheden ved at være sort i et hvidt miljø – i dette tilfælde i Hollywood.

Det bliver klart i afslutningssekvensen, hvor Jerrod Carmichaels Ross forlader settet for at sætte sig udenfor på en bænk i et eventyrligt månelys. Samtidig hører man dette års fejlagtige annoncering af ’La La Land’ som vinder af den Oscar, som i virkeligheden skulle tilfalde ’Moonlight’.

Men selv om videoen er kritisk i forhold til sortes rolle i amerikansk populærkultur, skal den ikke opfattes som en kritik af ’Friends’. Det siger instruktør Alan Yang, der er medskaber af den populære komedieserie ’Master of None’, til Esquire:

”Jeg synes, ’Friends’ er en rigtig god serie, den er godt lavet. Så det handlede ikke så meget om at pege fingre ad den serie eller af en bestemt tv-kanal, det handlede om, hvilken balance der er, og om hvor langt vi er kommet med repræsentation (af sorte, red.) på skærmen. Se, hvor langt vi har igen. Og se, hvor vigtigt det er, at vi får muligheden for at fortælle vores egne historier og skabe vores egen kunst. Jeg gider ikke prædike til folk og fortælle dem, hvad budskabet er med den her video. Men den kommer i hvert fald ikke fra et vredt sted.”