Så skete det: Aphaca indtager Orange Scene på Roskilde Festival 2026
Roskilde Festival præsenterer 28 nye navne til sommerens plakat.
Aphaca er her der og alle vegne, og til sommer
også på Orange Scene. Hvor ellers?
Det er ellers kun ét år siden, at
Nørrebro-kvartetten havde deres debut på festivalen, da de efter en flytning
fra opvarmingsdagene endte med at overfylde pladsen foran festivalens
næststørste scene, Arena. Allerede sidste år mente mange, at Arena måske var
for småt.
Nu er Roskilde Festival klar til at rykke dem
op på Nordens største festivalscene, når der til sommer er dømt fællessang i
bedste højskole-stil med Aphaca på Orange Scene.
Et andet navn, der også netop er
offentliggjort til Orange Scene, er den amerikanske popstjerne Addison Rae.
Sidste år udkom hendes anmelderroste
debutplade ’Addison’, som resulterede i en Grammy-nominering i kategorien Best new
artist,
og til sommer optræder hun på dansk jord for første gang.
Derudover gør det svenske pop-ikon Lykke Li
comeback til dette års Roskilde. Hun optræder på festivalen for første gang i
12 år.
De 28 nye tilføjelser på plakaten er:
Addison Rae (US)
Aphaca (DK)
Wolf Alice (UK)
BB Trickz (ES)
Kwn (UK)
Liniker (BR)
Los Mirlos (PE)
Los Thuthanaka (BO/US)
Lykke Li (SE)
Sammy Virji (UK)
Uncle Acid & The Deadbeats (UK)
1111 (ES)
Chezile (US)
Griend (DK/UK)
Gwenifer Raymond (UK)
Honningbarna (NO)
Indus (CO)
Lamisi (GH)
Lord Snow (US)
Madra Salach (IE)
Marwan Moussa (EG)
Naïka (FR/HT)
Sara Parkman (SE)
Širom (SI)
Sorry (UK)
Truck Violence (CA)
Tuvaband (NO)
Vanessa Amara (DK)