Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Sønderjylland er et sted, hvor alting føles mere forankret. Vinden har retning, historien har dybde. Hernede, hvor landet åbner sig mod grænsen, ligger fortiden ikke gemt væk i bøger, men viser sig i jorden, i sproget, i måden folk hilser på hinanden. Sønderjylland hviler i sig selv. Og det er måske netop det, der gør det så særligt.

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland
Offentliggjort

Sponsoreret af Destination Sønderjylland. 
   

Restauranter 

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Restaurant Marsk 

Restaurant Marsk, der er en del af Marsk Camp i Skærbæk, har sit navn fra der, hvor stedet ligger: midt i marsklandet, der, hvor himlen føles tættere på. Her handler alting om det, der findes lige uden for døren: lam fra digerne, fisk fra Vadehavet, urter fra engene. 

Køkkenet arbejder symbiotisk med naturen og serverer retter, der smager af stedet. Enkelt, ærligt og forankret. Stemningen er afslappet, men præcisionen er høj, og det mærkes, at ambitionen rækker langt ud over turistmad. 

Udsigten over marsken gør resten: lyset, der skifter fra sølv til rav, vinden, der aldrig helt står stille. Restaurant Marsk er et sted, hvor man spiser sig ind i det sønderjyske landskab.

Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk

Marskcamp.dk

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Pearl by Paul Proffitt 

Pearl by Paul Proffitt ligger dér, hvor Danmark næsten slutter – med udsigt over Flensborg Fjord og Tyskland i horisonten. 

Den engelske kok Paul Proffitt, tidligere køkkenchef på Henne Kirkeby Kro, har overtaget de gamle lokaler efter Restaurant Bind og skabt et sted, der på én gang føles personligt og præcist. 

Proffitt laver mad, som smager af både hjem og ambition: varm, intens og gennemført. En restaurant, der ikke forsøger at ligne nogen anden, og som ikke behøver det. 

Og hos Michelinguiden var de ikke sene til at opdage, hvad der foregår på den smukke restaurant. Blot tre måneder efter, at Pearl åbnede, honorerede de stedet med en stjerne, så Sønderjylland nu kan bryste sig af to stjerner. Velfortjent! 

Fjordvejen 120, 6340 Kruså

Pearlbypaulproffitt.dk

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

M.A.D. 

Midt i Haderslevs gamle bydel ligger M.A.D. – et sted, der tager sin titel alvorligt. Her handler det ganske enkelt om mad: frisklavet, ærlig og serveret uden dikkedarer. 

Restauranten er moderne i udtrykket, men forankret i klassiske smage. Menuen skifter løbende, alt efter hvad sæsonen og de lokale leverandører byder på – fra små, delte retter og tapas til solide hovedretter med et nordisk præg. 

Stemningen er uformel, men ambitionerne mærkes i både køkken og service. Her tager de kvalitet alvorligt uden at gøre et stort nummer ud af det.

Gravene 14, 6100 Haderslev

Madhaderslev.com

    

Oplevelser

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Fodfæste 

Sønderjylland er skabt til at blive oplevet til fods. Landskabet skifter mellem skov, sand og små højdedrag, og overalt snor stierne sig gennem natur og historie. 

En af de mest særlige er Frøslev Polde-stien – en 10 kilometer lang vandrerute i Frøslev Plantage, hvor vinden gennem århundreder har formet store sandflugtsaflejringer til indlandsklitter, de såkaldte polder. Undervejs passerer man klimper – fordybninger i terrænet, unikke for Sønderjylland, hvor sandet er blæst væk, og hårdføre planter som lyng, revling og blåtop har fået overtaget. 

Ruten begynder ved parkeringspladsen nær Frøslevlejren, kan afkortes til seks kilometer og er mærket som en ’Hærvejsperle’ – et kvalitetsstempel, der forpligter. Vandringen her handler ikke om tempo, men om roen i bevægelsen.

Visitsonderjylland.dk

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Det, vi gemmer 

Museum Sønderjylland er ikke ét sted, men 10 – spredt ud over hele regionen som små tidslommer. Og netop derfor har Museum Sønderjylland skabt deres årskort, der binder det hele sammen. 

For 300 kroner får du et helt års adgang til alle museerne, hvor historie, kunst og natur folder sig ud på hver sin måde. Fra Sønderborg Slot med sin dramatiske grænselandshistorie til Brundlund Slot i Aabenraa, hvor samtidskunsten udfordrer fortiden. 

Fra Højer Mølle, der rejser sig over Tøndermarskens flade landskab, til Gram Lergrav, hvor børn kan finde fossiler i den 10 millioner år gamle havbund. 

Årskortet giver dig frihed til at bevæge dig gennem hele landsdelen – fra oldtid til nutid, fra havbund til slotte – i dit eget tempo. En måde at opleve Sønderjyllands mange lag, ét museum ad gangen.

Msj.dk

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Overfladeafspænding 

På havnefronten i Sønderborg rejser Alsik sig som et moderne vartegn for byen – et hotel, der på én gang ser ud til at høre til og til at pege fremad. 

Det er tegnet af danske Henning Larsen Architects og rummer alt, hvad man kunne forvente af et hus i den liga: rene linjer, glasfacader, en udsigt over Alssund, der føles uendelig – og egnens første michelinrestaurant, Syttende, på de øverste etager. 

Og når man bygger et hotel af den kaliber, skal spaen naturligvis følge med. Alsik Spa & Hotel breder sig over fire etager og 4.500 kvadratmeter, en moderne fortolkning af klassisk velvære. Vand, varme og lys er byggestenene, og atmosfæren er nordisk og rolig. 

Her flyder du fra dampbad til isfontæne, fra saltvandsinfinitypoolen til panorama-saunaen med udsigt over vandet. Lige præcis, som det skal være. 

Nørre Havnegade 21-25, 6400 Sønderborg

Alsik.dk

    

Overnatning

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Hotel Europa

Lige ved gågaden, kun et stenkast fra lystbådehavnen og strandpromenaden i Aabenraa, ligger Hotel Europa. Bag de klassiske mure gemmer sig et moderne hotel med 57 værelser, hvor alt er gennemtænkt uden at være prætentiøst. 

Hotellet rummer flere spisesteder: Restaurant No 10, hvor køkkenet arbejder med sæsonens lokale råvarer og et blik mod verden, og Fox & Hounds – en skotskinspireret pub, der inviterer til et glas whisky efter middagen. Derudover finder man Atrox, hvor dagens tempo falder, og hyggen kan tage til. 

Og til jer med elbiler: Hotel Europa er Green Key-certificeret og tilbyder opladningsmulighed for el- og hybridbiler. 

Hotel Europa er et sted, hvor sønderjysk ro og moderne bekvemmelighed smelter sammen, og hvor detaljerne – også de usynlige – er tænkt igennem.

H P Hanssens Gade 10, 6200 Aabenraa

Hoteleuropa.dk

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Aarøsund Badehotel 

Aarøsund Badehotel ligger i det lille færgeleje mod Aarø – et hus med kig til vandet og en fortid, der går mere end hundrede år tilbage. I dag drives det af Ivan Gotfredsen, som har givet stedet en ny retning uden at ændre på sjælen. 

Køkkenet, hvor Gotfredsen selv råder, tager afsæt i lokale råvarer: fisk fra Lillebælt, grønt fra markerne omkring og klassiske retter med et nutidigt præg. Man fornemmer håndværket i detaljerne og respekten for stedets historie i roen, hvormed det hele udføres. 

Aarøsund Badehotel er ikke et sted, der prøver at genopfinde badehoteltraditionen – det holder fast i den og viser, hvorfor den stadig virker.

Ved Færgegården 1 Årøsund, 6100 Haderslev

Aaroesundbadehotel.dk

Ton Hurks

Mad i topklasse, smukke vandreture og ren afslapning: Her er spiser, drikker og sover du godt i Sønderjylland

Center Parcs Nordborg Resort 

På Als, mellem skov, fjord og marker, ligger Center Parcs Nordborg Resort – et sted, der er bygget med naturen som udgangspunkt. 

De smukke træbeklædte bygninger glider ind i landskabet, og hele området er skabt med fokus på bæredygtighed, aktiviteter i naturen, lokale materialer og grøn energi. Her bevæger man sig mellem søer, vandløb og små stier, der inviterer til at gå, cykle og udforske naturresortet. 

Indendørs finder man feriehuse, et arkitekttegnet bycenter med tre restauranter, en vikingelegeplads og en masse aktiviteter til både de store og små – alt sammen med udsyn til det grønne – men også det mest smagfulde ’vandland’, du kan forestille dig: Aqua Mundo. 

Målet hos Nordborg Resort er ikke at lukke verden ude, men at åbne den op: at give naturen hovedrollen og lade ferien følge dens rytme.

Resortet 1, 6430 Nordborg

Centerparcs.dk