Nu har jyderne for alvor overtaget København
Næste år planter Salling flaget i hovedstaden og markerer jydernes endelige overtag. København er faldet.
Næste år kan man endelig få
et ordentligt ”god dag”, når man har handlet.
For den jyske institution
Salling (oversat til københavnsk: Magasin) træder over Kattegat og placerer en
solid plov i den sjællandske muld, når stormagasinet åbner butik på Kultorvet. Og
man kan jo håbe, der er manér med i indkøbsvognen.
Om ikke andet må den jyske
ambassades ankomst kalde på navneforandring. Slut med Strøget, det er Gågaden. Og det ikk’ så ringe endda.
Salling er dog bare det
seneste skud på stammen i en vaskeægte jysk invasion af hovedstaden i en grad, så
man skulle tro, at Inger Støjberg atter havde blæst til kulturkrig.
I slutningen af sidste år åbnede
den populære Aarhus-beværtning Tanken filial midt på Nørrebro. I maj i år var
det tøjbutikken Stoy, der efter 18 år i Smilets By ville lære københavnerne noget om
stil. Og kaffeeksperterne fra La Cabra har ligeledes gjort deres indtog.
Men hvorfor slutte der?
Jyder, lad os tage mere territorie. Derfor har jeg – som redaktionens jydeprins
– udarbejdet en liste over, hvad hovedstaden stadig mangler:
- Havaianas gnaver
ikke længere, de skaver fra nu af
- Kay Bojesen-aber
- Menneskelige
huspriser
- Pizzeriaer der sælger slices om natten
- ”Jeg er fra
København, ikå”
- Planet
Nusa? Kan du sige Vero Moda
- En ordentlig håndboldklub