Hovedet er det vigtigste, vi har. Vi har fundet tre bud på skihjelme, der ikke blot beskytter hovedet, men ligeledes får dig stilsikkert ned af pisten.
En lidt mere klassisk og let hjelm, der dog stadig er som skabt til de store eventyr i dyb sne. En helt ny, fleksibel pasform gør, at du kan justere den til dit hoved, og designet blander det minimalistiske med mere nørdede detaljer.
Er du den endnu vildere bjergbestigningstype, har Smith-hjelmen et integreret rem-system, som kan holde en medbragt lygte fast.
En slank og moderniseret letvægtshjelm fra den norske producent, der fokuserer på bæredygtighed i alt, hvad den gør. Den fugttransporterende foring indeni giver stor komfort og er nem at fjerne og vaske, og den enkle drejeknap på bagsiden af hjelmen giver dig mulighed for på ingen tid at justere pasformen.
Svenske POC’s visirhjelm er så cool, som det kan blive. Bruger du briller, er en skihjelm med visir et perfekt valg, da der er plads til dine briller indenunder.
Levator har som mange andre hjelme på markedet MIPS (Multi-Directional Impact Protection System), et beskyttelsessystem, der modvirker stød fra alle retninger, hvis du styrter. Samt RECCO-sender og en stærk ABS-skal.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.