Trænger din trætte vinterhud til en opblomstring? Disse produkter kan hjælpe dig på vej

Her er to ting, journalist Magnus Fuglsang har erhvervet sig for nyligt.

Trænger din trætte vinterhud til en opblomstring? Disse produkter kan hjælpe dig på vej
Offentliggjort
rsl-classic.jpg

Min ’Udforsk’-side på Instagram er gået hen og blevet inficeret med små videobidder fra forskellige badmintonkampe samt tutorials til, hvordan man slår en baghåndsclear (der er lang vej endnu, skulle jeg hilse at sige).

Der er nemlig sket det, at jeg er gået hen og blevet bidt som en gal af fjerbolden, hvilket jeg slet ikke er ked af – ud over det ene aber dabei, at badminton er lidt af en udstyrssport: Der skal selvfølgelig en ordentlig ketcher og ligeså opstrengning til, men det er især på boldsiden, det kan blive en lidt halvdyr beskæftigelse, når man spiller et par gange om ugen.

Det hænder desværre, at man på mit halvringe niveau sagtens kan få klappet op til et halv rør, altså seks bolde, i stykker, og så ender det jo hurtigt med at løbe op. Hvad er løsningen så på det?

Den samme som den ofte plejer at være: Køb kvalitet. RSL’s topbolde med navnet Classic ikke bare flyver fantastisk, men er også drøjere end de fleste andre på markedet, og i sidste ende betaler de sig selv hurtigt ind. De vil helt sikkert også hjælpe min baghånd!

RSL ’Classic’ til 225 kr. for et rør med 12 stk.

malin-goetz.jpg

At få inkorporeret en bare nogenlunde fast hudplejerutine er en af de utallige ting, jeg på et tidspunkt i mit liv har lovet mig selv skulle ske.

Problemet har bare altid været, at udvalget af produkter er som en vildtvoksende jungle, og det er ikke kun sket en gang, at jeg har givet op, før jeg overhovedet kom i gang, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle starte.

Men nu er jeg altså blevet tippet i retning af Malin+Goetz fra den ven, som jeg vil vurdere til at have gruppens flotteste glød.

Han påstår, at hans hud fik en decideret opblomstring, efter han begyndte at bruge produkter fra det New York-baserede grooming-mærke, og det er et godt nok elevatorpitch til mig. Så må vi se, om denne gang er lykkens gang.

Malin+Goetz ’Fresh Faced Starter Kit’ til 500 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Shopping