scroll-down

Fra en uperfekt tid uden selfies og sociale medier: Fotojournalist skildrer sin ungdom i fotoserie

I dag handler mange billeder om likes og gode vinkler, men da Lasse Bak Mejlvang var ung, var et billede blot et minde. Fotojournalisten har lavet fotoserien ’Teenager’ om en tid i halvfemserne, hvor billederne skulle fremkaldes og Instagram ikke eksisterede.

Af Sofie Valentin
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Long Read

”Billederne fra dengang vidner om en ungdom, hvor det umiddelbare og uperfekte herskede. Der var ingen bedømmelser på billederne af, hvor mange ’der synes godt om’ eller ’elskede’ det, og jeg fandt heller ikke nogen nedladende eller opildnende kommentarer om folks udseende. Det var befriende. Billeder uden bedømmelse.”

Sådan beskriver fotojournalisten Lasse Bak Mejlvang sine første, spæde skridt ind i fotografiets verden. En verden, som ser helt anderledes ud i dag. For dengang i halvfemserne, hvor Lasse Mejlvang var teenager, handlede det ikke om Photoshop og filtre eller sociale medier og selfies. Der var et billede bare et billede.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Foto