Har du et ar, der fortæller en historie?

”Mit allerførste barndomsminde stammer fra Sønderborg Statshospital, hvor jeg lå indlagt med akut blindtarmsbetændelse. Jeg fik stærk penicillin i 12 dage, og selv om min mor kom hver dag, så sætter sådan noget spor i en fireårig. Det var forfærdeligt at ligge alene på en stor stue med masser af andre børn, og jeg blev nok lidt ‘morsyg’. Jeg husker især, når der var stuegang. Så kom hele rækken af læger og sygeplejersker i gåsegang fra seng til seng og smed dynen over hovedet på én, så man ikke hørte skrigeriet — og så fik man ellers sin indsprøjtning.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Min ministersekretær sagde engang til mig: ’Husk, at du er minister, du behøver ikke at skælde ud for at få din vilje.’ Det var klogt sagt. Som politiker er man nødt til at argumentere for sin sag og påvise umuligheden i det, den anden siger. Men man skal aldrig ydmyge nogen.”

Har du et overlevelsestrick?

”Politikere synker let ned i selvgodhed og bedreviden. Det skal man holde sig fra, specielt hvis man vil have politiske resultater. Jeg har altid undgået de billige point, for det går ud over den menneskelige relation. Det er en af grundene til, at jeg ikke har fjender på Christiansborg. Jeg betragter ikke socialdemokrater som mindre begavede mennesker end Venstrefolk. Men jeg har da mødt politikere, som mener, at de tilhører en mere avanceret fløj.”

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?

”Jeg havde en rektor på min skole i Sønderborg, som skaffede mig Dronning Ingrids legat til Ubemidlede Sønderjyder på 10.000 kroner. Han var erklæret socialdemokrat, og jeg drillede ham så meget, jeg kunne. Det elskede han, og han så vist et lys i mig. Jeg kom ind på Wesleyan University, som er et Ivy League-universitet på den amerikanske østkyst. Det var lige efter, at John F. Kennedy var blevet skudt. Jeg var der under valgkampen mellem Johnson og Goldwater og blev selvfølgelig glødende politisk interesseret af den oplevelse. Jeg lærte at se ud over min egen næsetip og at se både mig selv og mit land udefra.”

Har du nogensinde været rigtig bange?

”Nej. Jeg kender ikke rigtigt til frygt. Det har jeg tit tænkt over. Jeg er vokset op ude på landet, hvor der virkelig var mørkt om vinteren, og min mor undrede sig altid over, at jeg ikke var bange for mørket. Jeg var også engang ombord på sejlskibet Georg Stage og blev spurgt, om jeg turde kravle helt op i toppen af masten. Det kunne jeg godt. Ingen problemer. Så var der en anden politiker, som ville gøre mig kunsten efter, men han var ved at dø af skræk og måtte opgive. Jeg fortrød det, for det gjorde jo den anden forlegen, men jeg kunne nemt have gjort det igen. Højden rørte mig ikke det mindste.”

20181222-030033-6_7Mb.jpg

Hvilken bog bør enhver mand have læst?

”’Lykke-Per’. Den handler om nogle meget umoderne begreber som arv, synd, skam og samvittighed. Det fascinerer mig. Der er så meget moderne litteratur, teater og kunst, som har skrællet alt det ud. Det er ærgerligt, for den religiøse, åndelige og moralske dimension er afgørende i menneskets tilværelse. Dramatik bliver kedsommeligt uden. Som kulturminister klagede jeg over tekstfattigdommen, for mange af de premierer, jeg kom til, var præget af manglende åndeligt indhold. I ’Lykke-Per’ er det hele med.”

Hvad er din mest irriterende karakteregenskab?

”Jeg er alt for pligtopfyldende. Somme tider kunne jeg godt tænke mig at være lidt mere egoistisk. Hvis jeg er i teatret, vil jeg helst sidde alleryderst, for jeg kan ikke lide at rage op med mine 192 centimeter og tage udsynet fra dem, der sidder bagved. Hvis jeg sidder i midten, synker jeg ned i stolen og får ondt i ryggen.”

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

”Jeg har lært meget af min far, der var højskoleforstander og en festlig person. Men det var min mor, der gav mig en vigtig lektion. Da tyskerne vandrede ud af landet i maj 1945, cyklede hun sammen med min storesøster ned til grænsen og så de stakkels tyske soldater, som vandrede af sted og måtte aflevere alt, hvad de ejede: Tæpper, trækvogne, hunde, alt. Der stod den danske pøbel så og spyttede efter dem. Min storesøster syntes, at så skulle hun også spytte — men fik da den eneste lussing, hun nogensinde har fået af min mor. Fordi man træder ikke på nogen, som ligger ned. Og man spytter ikke efter soldater, der har tabt en krig. Min søster sagde senere, at det var en rigtig god lussing.”

Hvem er den mest fascinerende mand, du har mødt?

”Min store inspirator og det intellektuelle fyrtårn i min verden er Henning Christophersen, som var partiformand i Venstre. Han var en utrolig stærk finansminister, som genoprettede dansk økonomi i 1982-84. Jeg husker et udvalgsmøde, hvor statsminister Poul Schlüter foreslog, at vi skulle lempe finanspolitikken med 500 millioner kroner. Inden mødet var slut, havde Henning Christophersen fået alle i rummet overbevist om, at vi i stedet skulle stramme med 500 millioner. Hvilket statsministeren bagefter gik ud og solgte på den mest fantastiske måde.”

Hvad skal mænd vide om kvinder?

”Jeg er modstander af, at vi skal vide alt om hinanden. Det ødelægger mange ting. Mange brevkasseredaktører giver altid det råd, at hvis der er et problem, så tal om det, tal om det, tal om det. Det er jeg ikke sikker på, altid er et godt råd. Selv i et ægteskab skal man respektere hinandens urørlighedszoner. Man skal ikke forlange at få alt at vide. Specielt ikke når det gælder følelser. Det er en umoderne tanke, men i alle menneskelige forhold er det sådan, at vi ikke skal trænge os for meget ind på hinanden. Det gælder også børn, der skal have lov til at udvikle deres egen verden, som vi voksne ikke nødvendigvis kender alt til. Jeg er tilhænger af den jyske blufærdighed, hvor vi ikke sætter ord på alting.”

Hvad er det bedste måltid mad, du har fået?

”Jeg har spist på Noma og fik for nylig en otteretters menu på en fornem italiensk restaurant. Da vi gik derfra, erklærede jeg, at jeg nu altså hellere ville have haft hamburgerryg og grønlangkål. Det udtrykker nok, hvad jeg altid tænker, når jeg har været på fine steder: Jeg ville have foretrukket sådan noget som stegt flæsk og persillesovs eller klarsuppe med boller, som vi altid fik ved festlige lejligheder i mit barndomshjem.”

Bertel Haarder

Født 7. september 1944 på Rønshoved Højskole. Har blandt andet været undervisningsminister, udviklingsminister og kulturminister. Sammenlagt har han besiddet ministerposter i 7.906 dage, næsten 22 år, i 10 forskellige ministerier. Blev første gang valgt ind i Folketinget som 30-årig i januar 1975. Har i alt siddet i Folketinget i 38 år og har desuden i syv år været medlem af EU-parlamentet. Er gift med Birgitte Haarder, med hvem han har fire børn.