Jan Hellesøe: "Den første gang én blandt publikum for alvor besvimede, blev jeg bange, selvom jeg følte, at situationen var under kontrol"

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?

”’Prøv igen.’ Der ligger så meget i den lille sætning: Lad være med at give op. Selvom du laver fejl, så prøv igen, nu er du blevet klogere. Ofte vil vi gerne hjælpe vores børn så meget, at vi næsten gør tingene for dem. Hvis de er ved at løse et puslespil, og de næsten har fundet brikken, så får man lyst til at gå hen og placere den for dem. Men det lærer de ikke noget af. Min far var god til at lade mig sidde og fejle. Prøv igen.”

Hvilket karaktertræk ved dig selv irriterer dig mest?

”Jeg vil gerne have ret. I mange år var jeg sådan en, der hæftede sig ved småting. Hvis nogen sagde, at noget var sket i 1994, så ville jeg lige indskyde: ’Nej, det skete nu i 1993.’ Også selvom det var ligegyldigt for historien. Indtil en god ven en dag sagde til mig: ’Det der behøver du altså ikke.’ Det er fantastisk med venner, der tør sige sådan. Det slog mig: ’Gud ja, det er da faktisk pisseirriterende, når folk gør det.’ I dag er jeg stoppet med det, men den er der stadig, når jeg hører folk sige noget, som jeg ved, er forkert. I stedet for at bryde ind, afspiller jeg en stemme, der siger: ’Det er lige meget, det er lige meget, det er lige meget.’