Kenneth Carlsen fik stjålet sit yndlingsur inden sin sidste professionelle kamp: ”Det var med mig hele min karriere”

Et ur siger mere om en mand end tusind ord. Se bare på Kenneth Carlsens ur-cv.

Offentliggjort

1990: Ebel 

Det allerførste ur, jeg lagde mærke til, var min farfars ur. Han kørte mig ofte til turneringer, da jeg var juniorspiller. Mine forældre havde ikke bil, men min farfar var chokoladesælger for Toms Fabrik, så det havde han. Han havde et gammelt Ebel-ur, og da han døde, arvede jeg det. 

Jeg har aldrig gået så meget med det. Det er meget småt, og jeg ved faktisk ikke, om det er et herre- eller dameur. Men det har – udover en vis økonomisk værdi – altid betydet meget for mig. Og så var Ebel-ure faktisk ret in blandt mange tennisspillere i slut-80’erne og start-90’erne. 

1991: Seiko Quartz Diver 200M